Forsiden > News > Så er vi officielt dem der ser mest TV i Skandinavien

Så er vi officielt dem der ser mest TV i Skandinavien

torsdag 16. april 2015, af Tom Dissing

De sidste par år har ganske mange talt om at TV mediet har det svært med de mange nye streaming tilbud, der findes.
Intet kunne være mere fjernt fra virkeligheden.
Broadcastere som TV2 og andre her i landet og i resten af verden, har stadig flere seere end nogen sinde før, og klarer sig - stort set på alle områder - bedre end de nogen sinde har gjort før.
Alt sammen noget der bliver klaret ved at ændre indholdet i de TV kanaler den enkelte broadcaster tilbyder.
En udvikling der herjemme har betydet at specielt det ældre publikum tilgodeses.
Og da der er flere millioner ældre seere, er det altså muligt at få seertallene til at se rigtigt flotte ud.
Nu viser det sig at udvikligen har været identisk i Norge.
Her kan Statistisk sentralbyrå fortælle at nordmænd så TV i 132 minutter om dagen i 2014. Et antal minutter der er steget - ganske som herhjemme - fra 112 minutter i 2013.
Nu viser det sig så bare at de yngre seere, heller ikke i Norge bruger deres tid foran et TV.
De er i stedet henne på det evigt forjættede Internet, hvor de unge brugte 120 minutterer dagligt i 2014.
Dermed er Internet nu ved at overhale TV i Norge, hvilket i følge Odd Vaage fra Statistisk sentralbyrå betyder at de unge delvist har droppet TV, mens de ældre seere kigger mere på deres TV.
Deres tal viser således at 22 procent “så på deres TV” for at se en DVD/Blu-ray, eller via harddiskopptagerens indhold, der både kan stamme fra programmer der er optagede til filer der stammer fra Internet.
Netflix er til sammenligning kunne oppe på at blive brugt at 13 procent af befolkningen i Norge.
Stream forbruget steg det til trods voldsomt i Norge, konkret fra 14 minutter i 2013 til 20 minutter om dagen, målt på “alle”.
Odd Vaage siger:
-Jeg er overrasket over den kraftige økningen. Det man kaller for strømmetjenester ( streaming ) har hatt en betydning for at videomedier har økt betydelig. Vi ser også at andelen unge som ser på vanlige tv-sendinger har sunket, slutter han.
Således er det nu bare 70 procent af de 9-15-årige der overhovedet ser ( almindeligt ) TV på en almindelig dag.
Tallet er faldet fra 82 procent i forhold til året før, hvilket understreger at broadcasterne for alvor er ved at tabe de helt unge seere.
Kigges der på de 16 til 24 årige er det nu bare 56 procent der overhovedet havde deres TV tænk på en almindelig dag, mod 60 procent året før.
DR herhjemme har af flere omgange erkendt at de har det “svært” med de unge.
Og nyestes analyse af TV seernes “lyst til” at betale for adgang til DR, fra påsken her, viste omvendt at voldsomt mange - specielt unge under 35 år - er parate til at leve uden DR ( 65 procent af dem under 35 år vil gerne undgå at betale for DR, red. )
Som tidligere pointeret ser denne udvikling ikke ud til at påvirke hverken DR eller TV2s seertal herhjemme.
De vokser og vokser, ganske som den mængde minutter landets totale antal husstande ser, er stigende.
Bare ikke blandt seere under 35 år, hvilket begynder at ligne et demokratisk problem.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?