Forsiden > News > Så kom Amazon Prime

Så kom Amazon Prime

Pænt dårlig dag for broadcasterne

onsdag 14. december 2016, af Tom Dissing

Så er der mindst 4 store tjenester her i landet, der tilbyder alt det som broadcasterne ikke kan.
Nyeste i flokken er Amazon Prime, der netop har offentliggjort at de nu åbner i 200 lande, hvilket - reelt - betyder at de vil være til at finde de samme steder som Netflix, og derfor også her i landet.
Herhjemme, hvor de fleste fortsat “tror” at “meget er bedst”, og derfor har valgt den tjeneste der “giver flest film og serier for færreste mulige penge”, er Amazon Prime fortsat ukendt, med det forbehold at en god del af de motorsports interesserede har fundet tjenesten, nu hvor de streamer “The Grand Tour”, der kun kan findes på netop Amazon Prime.
Hvad de fleste dermed ikke ved, er at Amazon i resten af verden rent faktisk er kendt for at producere endog særdeles spændende serier, der er særdeles forskellige fra - for eksempel - dem Netflix tilbyder.
Årsagen er oplagt nok at Amazon Prime har vurderet at der jo ingen grund er til at skabe de samme typer serier som Netflix.
Kigges der på de netop offentliggjorte Golden Globe nomineringer, ser det ud til at Amazon har ramt rigtigt.
De er nemlig nomineret langt flere gange end netop Netflix.
Og det for serier, der - tidligere - kunne tænkes at findes på lokale TV stationer, der - desværre - for fremtiden kun vil kunne findes på Amazon Prime.
Værst af alt for kabel TV industrien og de broadcastere der insisterer på at deres kunder skal købe 10 kanaler, for at få adgang til en enkelt, så koster Amazon - indtil videre - vanvittige 2.99 Euro om måneden, på en god del af de 200 markeder de åbner op på.
Prisen stiger dog til 5.99 Euro om månedne, efter seks måneder, hvilket stadig er mindre end - for eksempel - alle “frie” tilvalgskanaler hos Boxer TV.
Er du i tvivl om du skal streame på dit Apple TV, eller ej, er der - ydermere - syv gratis dage, før du endeligt beslutter dig.
De dage kunne du, hvis du insisterer på at spare de der 22,50 kroner om måneden, bruge på at se en god pose af de serier der er nomineret til en 2016 Golden Globe, som du kan læse mere om her.
Disse der er:
Mozart in the Jungle”, x2
“Transparent”, x2
“Goliath”
Vil understrege at Amazon Prime har særdeles meget mere at byde på, end de fleste gik og regnede med.
Og uden at vi har været inde og kigge efter, mener vi at vide at der også er en bunke egentligt “Amazon broadcast” og “Amazon Video”, der kan tilkøbes eller lejes, uanset hvor i verden du holder til.
Det eneste der - helt sikkert - ikke er noget af, er - indtil videre - regionale, eller nationale produktioner, for eksempel på dansk.
Omvendt er der her i landet TV stationer der sender danske film 24 timer i døgnet suppleret med den - nærmest garanterede - genudsendelse af alle “Olsen Banden” film og “Matador” episoder, her ved juletid, hvorfor dem der foretækker dansk, kan finde det der.
Amazons valg af 200 nationer, er i den forbindelse flere end Netflix, der “kun” tilbyder deres service i 130 lande.
Igen.
Netflix er langt mere lokale, og har - fornemmer vi - planer om at vokse regionalt, og “lokalt”, bedst understreget af at de her i landet allerede er geåt ind i flere TV2 produktioner, som eksempel.
Det eneste sted som Amazon også har givet op på, er Kina, der - ganske som for alle andre - er et så umuligt marked, at de blot ignorerer det.
Nyheden om at Amazon pludselig er til at få fingre i over hele kloden, betyder - indtil videre - at det er uklart hvilke film og serier der tilbydes hvor.
Omvendt er de serier, som vi omtaler alle “originale” Amazon serier, som de må formodes at have rettighederne til, på alle markeder.
Herunder “Mozart in the Jungle”, “Transparent”, “The Man in the High Castle” og endelig “The Grand Tour”.
Da Amazon har planer om at yngre seere også skal kigge med, flyder Internettet nærmest over med promoer for de omtalte serier.
Derfor et par stykker af slagsen.
Er du generelt interesseret i serier, kan du overveje at læse videre på vores søstersite her
Det globale site, der burde virke her i landet også finder du her, hvor du kan regne dig frem til at det koster cirka 130 kroner, for de første seks måneder.
Amazon Prime har - i et stykke tid - kun indkøbt produktioner der er produceret i UHD, med et farverum der fungerer med HDR/REC2020.
Det betyder at produktioner produceret på kameraer fra en enkelt producent, der - ikke - lever op til UHD standarden, uanset hvor mange gange der bliver talt om "open Gate", ikke accepteres som optageformat af Amazon Prime.
Her promoerne:



Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?