Forsiden > Ny teknik > Så kom CN-E 14mm T3.1 LF og CN-E 135mm T2.2 LF

Så kom CN-E 14mm T3.1 LF og CN-E 135mm T2.2 LF

torsdag 10. januar 2013, af Tom Dissing

Vi nåede lige at få det nævnt igår, at Canon var på vej med en 14mm og en 135mm.
Hvad vi ikke var klar over, var at de blev lanceret idag.
Så nu er de her, og ser ud til at supplere den eksisterende serie, der består af CN-E 24mm T1.5 LF, CN-E 50mm T1.3 LF og CN-E 85mm T1.3 LF.
Specielt den nye 14mm ser ud til at ramme lige der hvor der ellers kun er en enkelt optik der "dur".
Igen, T3.1 er måske ikke specielt hurtig. Til gengæld er både denne og de andre optikker ganslke kompakte, og ser dermed ud til at have andre fordele.
Som med resten af serien lover de at hele serien kan bruges på 4K optagelse, og at de er skarpe nok til denne "kvalitet".
Kieran Magee, Marketing Director, Professional Imaging, Canon Europe siger:
-Cinema EOS System er designet til at støtte det kreative udtryk, og lanceringen af de nye, faste vidvinkel- og teleobjektiver betyder, at vores EF Cinema Lens-sortiment nu dækker over det største udvalg af brændvidder i sin klasse, starter han og fortsætter.
-De nye objektiver afspejler virkelig den vision, Cinema EOS System bygger på - at kombinere brancheførende teknologier med topprofessionelt design, så videografer kan fortælle lige præcis de historier, som de ønsker, slutter han.
Rent teknisk er der tale om såkaldte "...anormale dispersionsglas og asfæriske linseelementer med stor diameter for at levere højøpløste billeder samt Canons nyeste broadcast-objektivcoatings for at mindske ghosting og flare..".
Og med 11 lameller i blændelukkeren giver store åbninger pænt runde former.
Der er fuld support for "kommunikation mellem kameraet og objektivet", så data kan gemmes, uanset om der arbejdes på C500 eller et fullframe DSLR.
De to nyheder har samme diameter og ( vist nok ) placering af fokus og blænde, som alle de andre optikker i serien.
Så det skulle være pænt let at skifte mellem de forskellige optikker fra serien.
Der er cirka 300 grader på fokus så det burde være muligt at stille skarpt meget præcist, og så skulle optikkerne være markeret så det er muligt at se hvad der sker fra både højre og venstre side ganske som det er muligt at se det hele oppe fra også.
Der er ikke komme frem hvor meget den enkelte optik vejer.
Sikkert er det dog at din pung bliver lidt lettere.
Prisen er nemlig:
CN-E 14mm T1.3 LF – 36.799 kroner ( ex. moms )
CN-E 135mm T2.2 LF - 35.999 kroner ( ex. moms )
I følge Canon er der nu hele ni modeller, hvilket vi gætter på er kombinationen af PL mount og EOS mount løsningerne.
Vi har fundet en video der stort set kun er skudt med en 14mm. Ikke fra Canon, men den burde give et fint billede af hvor bred den rent faktisk er.
Og så gætter vi på at den fra Canon ikke tegner som den Rokinon 14mm, der er brugt her.

The Peach Kings - Lonely from Paul Trillo on Vimeo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?