Forsiden > Ny teknik > Sær Canon hybrid ser dagens lys på NAB2015

Sær Canon hybrid ser dagens lys på NAB2015

onsdag 8. april 2015, af Tom Dissing

Canon insisterer på også at være på den del af 4K markedet, der mere handler om at være der, med et “budget orienteret alternativ” end meget andet.
Derfor kan rigtigt mange ganske snart se frem at de nu kan optage i 4K med et Canon XC10, der ydermere tilbyder muligheden for at optage stills også.
Alt sammen noget der er pakket ind i det nye XC10, som vi så for et par uger siden på et salgsmøde i Kina, som vi tillod os at vente lidt med, da kameraet lignede en blanding af et mock up og et kamera målrettet glade amatørere.
Det er det sikkert også.
Canon kalder nyheden for et “kompakt og let multifunktionskamera”, der både kan lave stills og skyde i 4K.
Som flere rygter har været inde på det, er det en potentiel afløser til det populære C100 kamera, eller tænkt som et entrylevel C100.
For XC10 kan nemlig det meste.
Det kan 4K det kan stills og så fylder det nærmest ingenting.
Centralt i nyheden finder du en ny 1tomme CMOS sensor og en enkelt DIGIC DV5 processor, hvilket giver masser af power, men altså kun halvt så meget som i et C300 mk2, målt alene på DIGIC DV5 processor power.
XC10 kan det til trods optage i op til vilde 305 Mbps i UHD 3840 x 2160 og i 1920 x 1080 i op til 50 Mbps.
Kvaliteten der optages i er i 4:2:2, ved op til ISO 20.000, hvilket med lidt vrid i knapperne burde give op til 12 blænders DR.
Herefter rammer virkeligheden så ellers.
Der er tale om et hus med en “indbygget” optik, der omvendt kan zoome op til ti gange.
Til gengæld er der indbygget en form for billedstabilisering i denne optik der arbejder fra ( hvad der svarer til på et full frame kamera) 27.3 - 273 mm.
Det er forventeligt at der snart eller måske endda allerede fra starten af vil eksistere x0.75 eller x0.50 forsatser, så kameraet kan bruges til vilde ting også.
XC10 optager stills i cirka 12 MP.
Der er en vari-angle touch LCD-skærm på bagsiden på 7.66 centimeter der ser 100% af søgeren/billedet (?) så det er muligt at se hvad du laver enten på en skærm eller via okkular/viewfinder.
Det er lettere forvirrende men Canon skriver at dette kamera kan optage i op til “1200x fast motion i 4K/Full HD og op til 1/4x slow motion i HD”. (alt sammen ved 25fps ?)
Og at det er muligt at lave intervaloptagelse med et XC10.
Find ud af mere engang i juni hvor nyheden lander på hylderne.
Canon ser ud til at håbe på at et XC10 vil kunne bruges sammen med andre Canon Cine kameraer.
Prisen skulle ende på 16.999 kroner ( med moms ?) for en optageparat maskine, der så bare mangler et eller flere medier.
Det er muligt at læse flere specs her, hvor det blandt andet fremgår at kameraet spiser 64GB på 25 minutter når der optages 4K @305Mbps.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?