Forsiden > News > Satellit operatøren SES tror på UHD og HDR

Satellit operatøren SES tror på UHD og HDR

fredag 27. maj 2016, af Tom Dissing

Der kan vist ingen tvivl herske om at HDR er fremtiden, og at det ser ud til at UHD blot følger med.
Årsagen ser ud til at være den samme som før, nemlig at forbrugerne ikke rigtigt kan se forskel på HD i 720 og UHD i 2160P.
De har dog - efter sigende - absolut ingen problemer med at se forskel på SDR og HDR, hvilket har givet SES mod på at prøve med endnu en testkanal, der sender UHD HDR indhold 24/7.
Detaljen er ydermere at UHD HDR fylder så meget at det reelt ikke er realistisk at sende som “Bredbånds TV”, da realistiske båndbredder begynder at ligne 20-30 Mbit/s, hvilket altså får selv pænt store ledninger til at blive lidt varme.
Desuden er det ikke længe siden - måske sker det stadig - at “kvaliteten” broadcast blev optaget i, var 25 Mbit/s, hvorfor en 20-30 Mbit/s transmission altså kræver et noget bedre udgangspunkt.
Sikkert ikke noget SES har tænkt over.
De er omvendt specialister i satellitter, og distribution via sådanne.
Og nu hvor HDR kunne være en del af fremtiden, kaster de sig ind i denne båndbredde tunge fremtid.
De lever jo netop af at sælge bits og bytes.
Og Ultra HD kommer helt sikkert til at fylde som bare pokker.
Indtil videre er der dog kun tale om en “satellite test channel with HDR content”, der det til trods kommer til at sende “Ultra HD With High Dynamic Range Content” døgnet rundt.
Tiltaget sker samtidig med at SES afholder hvad de selv kalder for “Industry Days”, der for 9. gang har planlagt at vise vejen frem for hele satellitbranchen, der jo netop har det svært, da bredbånd har taget en god del af deres forretning.
Nu kunne de tage lidt til genmæle, og tilbyde løsninger der reelt ikke er realistiske at forvente bredbånd kan håndtere.
Os andre kan dog bare håbe på at vi kan få lov til at kigge lidt på den, da specs - naturligvis - er helt i top , da det jo er tænkt som en “kanal” der skal imponere.
Derfor er denne testkanal udstyret med HDR indhold, der - som vi forstår det - oprindeligt var i 10bit, suppleret med Dolby Vision, Hybrid Log Gamma og Technicolor/Philips versioner af HDR, der alle ønsker at understrege at HDR virkeligt kan det som forbrugerne ønsker.
Fort en god ordens skyld, forventer vi at SES demoer det hele i den “nu klassiske” h2.65 30Mbit/s kvalitet, som deres kommende UHD HDR set top bokse skulle kunne håndtere.
Blandt de potentielt relevante tiltag SES også byder på er en LG Electronics “backwards compatible HDR technology” der hedder “Hybrid Log Gamma”.
Denne teknologi vil blive demonstreret på LGs E6 4K OLED TV. ( på den her fagmesse, red. )
Vi erkender ikke at kende HLG HDR.
Men gad vide om det ikke er et forsøg på at vise noget der kan få lidt flere farver og mere ly frem på ældre “nye” modeller, så folk der netop har investeret i et UHD TV, ikke bliver nødt til at fyre det til fordel for et HDR TV.
Thomas Wrede, VP Reception Systems at SES siger:
-High Dynamic Range will be a major improvement for satellite delivered Ultra HD television. As industry and operators now face the challenge of standardising and implementing a plethora of technology candidates, we intend to support the process with our test channel. At the same time, we have started to implement relevant HDR technology at our Munich playout facility, slutter han.
Vi er desværre ikke klar over hvor kanalen ender, og hvornår det bliver muligt at hente den ned her i landet.
Sikkert er det dog at du nok bliver nødt til at tage direkte kontakt til SES, hvis du vil have adgang til deres UHD HDR test kanal.
Omvendt, kommer MTG jo med deres første UHD sportskanal til efteråret.
Så med lidt held, finder du SES testkanalen samme sted, og med samme dekoder.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?