Forsiden > Ny teknik > Schneider prøver også med FF glas

Schneider prøver også med FF glas

tirsdag 17. september 2013, af Tom Dissing

Folk der netop har været forbi IBC2013 vil vide at alt og alle taler om 4K og derfor også om glas der kan leve op til denne opløsning.
Ikke overraskende er producenterne af optikker helt sikre på at netop deres nyheder også er forberedt til 4K.
Såldes også Schneider-Kreuznach der kunne fortælle at de nu er på vej med hele seks nye "Cine Lenses", der alle er primes, og alle dele af en ny serie, der er Full Frame.
En oplagt fordel for DSLR folket, der nu får et nyt sæt primes de kan drømme om.
Serien der hedder the Xenon full-frame prime series, er nu "designed for 4K cameras", og "full-frame sensors", hvilket er ret heldigt.
Er du mere til PL mount glas, er nyheden her, deres 14mm Cine-Xenar III.
Tilbage til FF optikkerne er der tale om følgende, en T2.1/35mm, en T2.1/50mm og en T2.1/75mm.
Der kommer også en T2.1/25mm og en T2.1/100mm tidligt næste år.
Alle er FF og kan derfor problemfrit puttes på Nikon, Canon, og PL-mount kameraer, der så bare cropper med en faktor 1,54 ( cirka )
Alene det faktum at de alle er T2.1, burde få de fleste til at glæde sig.
Og med 14 blade burde de give sjove stjerner ved høje blænder og runde huller/pæn bokeh ved "fuldt hul".
De er alle fuldt manuelle og har - alle - en fokus rundgang på 300 grader.
Det er muligt at "læse optikkerne" fra begge sider og indersiden af forenden er på M95. ( ender typisk på Ø105 )
Der er ingen priser ude, med gad vide om de ikke bliver "lidt dyrere, men ikke så meget, end CP2erne".
Cine-Xenar III T2.2/14mm, der kommer sidst på året, er heller ikke prissat.
Men hvis den følger trenden, bliver den pænt pebret.
Eller som resten af serien, stadig "billig" i forhold til andre cine primes.
Nærmeste søster, deres Schneider Cine-Xenar III 18mm T2.2 koster 10.000 dollars, så forvent en svagt højere pris for den kommende 14mm.
Cine-Xenar III serien leveres igen med PL og EF mounts, men dækker kun S35mm CMOS, hvorfor det er oplagt med den nye Full Frame serie til DSLR.
Vi har fundet en lidt ubehjælpelig promo for FF serien.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?