Forsiden > News > Seerne har talt

Seerne har talt

600.000 flere så med lørdag

tirsdag 9. maj 2017, af Tom Dissing

Forrige lørdag var der 459.000 der så DR1.
De sad og hyggede med det sjove og nye format, “Flashback”.
Det blev afløst her sidste lørdag, hvorefter helt vilde 1.161.000 seere valgte at kigge med.
Og da det jo er mere end 600.000 flere seere, kan der vist ingen tvivl herske om “at seerne har talt”.
Redaktionen, der var ude i virkeligheden diskuterede, kort før de officielle Kantar Gallup hvad seertallene ville ende på.
Og da vi kendte forrige lørdags seertal, gættede vi såmænd 600.000 seere forkert, da vi - oprigtigt talt - ikke havde fantasi til at forestille os at denne restaurerede - 14:9 version af den originale “Matador” kunne få 600.000 flere hen til deres TV lørdag aften.
Det var ikke desto mindre tilfældet.
Dermed kan DR se tilbage på en uge, der ellers ikke “har det godt” målt på seertal.
“Matador” er nemlig det eneste program med mere end en million seere.
Noget der betyder at de to landskampe i håndboldt bare havde 825.000 og 688.000 seere, hvilket ellers er flot.
Resten af “de mest sete” programmer, der - ser ud til at kæmpe stadig mere - med streamerne og tidsforskudt kiggeri, har - for det mest sete - bare lige et skvat over 600.000 seere, mens det “mindst sete” på top tyver over de mest sete programmer nu er nede på 434.000 seere, hvilket er 25.000 færre seere end i ugen før.
Værst af alt, er de fleste formodentligt klar over at seerne begynder at “sive” når varmen kommer, når solen kommer og når den går ned sent.
Dermed er udviklingen potentielt den, at de “små kanaler” ganske snart bliver en integreret del af de tyve mest sete programmer.
Ikke fordi der pludselig er flere der ser Kanal 5, TV3 eller Charlie.
Men kort og godt fordi der er stadig færre der ser de to store kanaler.
Noget der - generelt - også påvirker nyhedskiggeriet, der nu er nede på 522.000 for den mest sete nyhedudsendelse, TV Avisen 21.30.
TV2 Nyhederne 19.00 er i den forbindelse nede på 418.000 seere.
Kun overgået af 18.30eren der nu har 370.000 seere mens 22.00 nyhederne er nede på 359.000.
I den forbindelse ser det nu ud til at der rent faktisk sendes en 21 søndag, søndag aften, der ikke er den samme som TV Avisen, der bliver sendt 21.30.
Desværre har den nyhedsudsendelse ikke fået flere seere på den konto.
21 søndag havde således bare 352.000 seere.
Det skal i den forbindelse blive interessant at se om sidste uges højdesspringer, “Matador”, kan holde på seerne og på den måde gøre lørdag til “DRs lørdag”.
Uden at være helt sikre, synes vi at kunne huske at tendensen ved sidste omgang “Matador”, der jo ikke var i den nye - langt flottere - 14:9 version, også startede flot, men som langsomt mistede en god del af seerne.
Uanset er det rigtigt flotte tal til en lørdag, der på en enkelt uge voksede med langt over 100 procent.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?