Forsiden > News > Seerne skal måles bedre i 2017

Seerne skal måles bedre i 2017

TV2, DR, MTG, Discovery Networks, Turner, Disney og FOX bag tiltaget

tirsdag 6. december 2016, af Tom Dissing

Det lyder pænt stilfærdigt, når den kommende måde at måle seerne på bliver kaldt for “Den nye Seer Undersøgelse”.
Det skal man dog ikke tage fejl af.
Målet er en langt mere præcis måling af alt fra vaner til - specielt - brug af andre platforme end TV, for at kunne komme frem til et mere præcist billede af hvor mange seere der rent faktisk er, og om deres vaner har ændret sig.
Selve måden at undersøge seernes vaner på, “Den nye Seer Undersøgelse” starter op ved årsskiftet, hvor planen er at måle “på tværs af tv og de digitale platforme”, hvilket gerne skulle give et “mere korrekt billede af danskernes tv-forbrug”.
Hvilket - underforstået - er påkrævet, nu hvor seertallene ser ud til at være droppet kraftigt, over de se sidste par år.
Med lidt held vil den nye måde kunne måle, eller vise at seerne bruger væsentligt mere tid på at se TV end den gamle målemetode viser.
Og så er der jo - igen - ingen grund til at forholde sig til - for eksempel - de 1000 timers originalt - ikke TV indhold - Netflix er på vej med i 2017.
Måden seerne måles på, varetages idag - og i fremtiden - af Kantar Gallup, der måler på seerne med det eksisterende TV meter måle system, der er det der nu bliver afløst af “Den nye Seer-Undersøgelse”, der formodes at være væsentligt mere præcist end det nuværende system.
Detaljen er jo at seernes sivning, har betydet at annoncørerne nu ikke længere får “det samme for deres penge”.
Derfor introduceres denne “Den nye Seer-Undersøgelse”, der i bedste fald kunne tænkes at kompensere for den udvikling og samtidig vise at mange seere nu ser TV på andre “apparater” end deres TV.
Begreber som tablet og smartphones og det der Internet er jo en del af den ny virkelighed, som udbyderne af TV kanaler burde have 100 procent styr på, men som de åbenabrt ikke har, da der jo så ikke ville være motivation bag en ny målemetode.
Den nye Seer-Undersøgelse tilbyder - omvendt - også mere end bare at måle på seerne.
Deres vaner er jo også en del af målingen, der må formodes at være en stadig vigtigere del af det data der kan trækkes ud af sådanne målinger.
Den tekniske forklaring er at Den nye Seer-Undersøgelse i stedet for “bare” at måle på en platform, nu måler på flere, der derfor kan holdes op imod hinanden og akkumuleres.
Som eksempel vil det efterfølgende være muligt at vurdere hvor mange der ser TV på både tablet og TV samtidig, ganske som den evige mobil, må formodes at spille ind i det regnestykke den kommende målemetode vil vise.
TV meter målingerne har som de fleste vil vide suppleret de egentlige TV meter målinger op med “repræsentative stikprøver i et panel”, hvilket har været med til at gøre denne seertalsmåling så præcis som den er og har været de sidste 25 år.
Nu er det omvendt blevet tid til en kraftig opdatering.
Den nye Seer-Undersøgelse, vil i den forbindelse fortsat bruge paneler, hvorfor Kantar Gallup kalder målemetoden for “en hybridmåling”. Forøvrigt en metode de har brugt i Norge siden 2014.
USA, England, Holland og Sverige er på vej med tilsvarende metoder.
I den forbindelse udvider Kantar Gallup antallet af TV meter husstande til 1200 husstande, hvilket er 20 procent mere end idag.
Denne gruppe kaldes efterfølgende for “Basispanelet”.
Ud over tal fra denne gruppe kommer der nu et “Det Digitale Meterpanel” samt et “Webprofil-panelet” og endelig “Census Data”, der er en såkaldt “total trafiktælling”.
Disse fire kilder vil hver dag - tilsammen - give et langt mere præcist billede af seernes vaner.
Som eksempel er det planlagt at Det nye Digitale Meterpanel, der vil bestå af mindst 1000 personer, som måler forbrug på PC/bærbar, tablets og smartphones, vil få en væsentlig rolle i denne nye målemetode.
Den tredje kilde bliver “Webprofil-panelet”, der vil bestå af over 25.000 personer, der via cookies måles på i forhold til hjemmesider, hvor der vises TV på.
Slutteligt kommer den omtalte “Census Data” måling.
Her er der tale om en måling af såkaldt ”tagget” indhold målt i forhold til hele befolkningen.
En af de “platforme” der derfor pludselig også kan måles på, er Smart TV, der reelt ikke tidligere har været muligt at måle på.
Kantar Gallup lover i den forbindelse at der både vil være hemmelige “tjek” på om TV meter folket og tjek om panel kollegaerne rent faktisk ser det TV, der rapporteres, ganske som at der vil blive forestået en “omfattende daglig kvalitetskontrol med validerings- og vejeproces i Den nye Seer-Undersøgelse”, som Kantar Gallup videre skriver det.
Blandt eksemplerne er tændte TV apparater der ikke bliver kigget på.
Sådanne tal vil nu blive fjernet fra den samlede TV sening.
På samme måde vil medlemmer af panelet blive ringet op.
Som det fremgår er hverken YouTube eller Netflix med i de daglige tal i 2017.
Årsagen er oplagt nok at de ikke har valgt at være en del af denne måling.
De er dog blevet inviteret insisterer Kantar Gallup.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?