Forsiden > Ny teknik > Sennheiser viser vejen til 3D lyd

Sennheiser viser vejen til 3D lyd

torsdag 7. januar 2016, af Tom Dissing

En af de detaljer der har det med at drukne i bunken af stadig flottere billeder er det faktum at lyden sjældent eller aldrig følger med.
Noget Sennheiser er taget på CES2016 for at gøre noget ved.
Til formålet har størrelsen derfor udviklet “3D Immersive Audio”, der i følge dem selv er “en revolutionerende teknologi, som muliggør lydoptagelse og -gengivelse på allerhøjeste niveau”.
co-CEO Daniel Sennheiser og Dr. Andreas Sennheiser forklarer:
-3D audio er fremtiden inden for audioteknologi og vil for altid forandre lydoplevelsen for brugerne på rigtig mange områder - lige fra Virtual Reality-spil til musikoptagelser og broadcast, starter de og fortsætter.
-Vi har været aktive på dette felt i adskillige år, f.eks. med 9.1-optagelse og mix - såvel live som i studiet - og lyddesign til højtprofilerede udstillinger. Vi skruer nu yderligere op for vores engagement, og vi vil udvikle nye produkter og anvendelsesmuligheder for denne unikke lydteknologi, så vores kunder kan opleve fremtidens lyd og også selv være med til at skabe den, slutter de to herrer.
Desværre er 3D Immersive Audio, lidt for besværligt at sige for de fleste potentielle kunder, hvorfor tiltaget har fået det noget mere mundrette navn Ambeo, der ser ud til at dække alle former for 3D Immersive Audio.
Simon Franglen, komponist, producer og musiker der står bag Titanic, Avatar og Spectre, er begejstret.
Han siger:
-Når jeg mixer i 3D, bemærker jeg altid, hvor meget tydeligere jeg kan høre, hvad der sker på de enkelte spor. Det ekstra plan til gengivelse (højdeelevation) giver de enkelte stemmer og instrumenter plads til at ånde på en måde som et todimensionelt stereomix ikke kommer i nærheden af. 3D audio giver brugerne en helt ny oplevelse. Man befinder sig ikke blot midt i musikken, man kan også høre enhver detalje, som musikere, arrangører og producere har lagt ned i optagelserne. Når jeg har genhørt indspilninger, som jeg troede jeg kendte ned til mindste detalje, har selv jeg - som er professionel musiker og producer - opdaget så meget mere end det, der formidles af et mix i stereo eller mono. Har man oplevet det blot en enkelt gang, forandrer musikken sig for altid, slutter han.
Indtil videre er Ambeo ikke nået specielt meget længere end til et lytterum på CES2016.
Planen er dog at give andre muligheden for at opleve 9.1 lyden som Gregor Zielinsky viser frem i disse dage, der blandt andet inkluderer en “upmixning” af konventionelt ( stereo gætter vi på) der alt sammen kan upmixes til 9.1 med hjælp fra “Sennheisers patenterede algoritme”.
3D lyden bruges allerede af Soulpix, der er på vej med spillet “EDEN”, der er et Virtual Reality spil.
Og som du har gættet følges det hele op med en “Virtual Reality mikrofon” ( serie gætter vi på ) som Sennheisers også har udviklet til formålet.
Denne der “optager lyd i 4 kvadranter”, forventes lanceret i 3. kvartal af 2016. I 2017 kommer de første Plug-Ins, der supporterer produktion af VR-indhold. ( det fremgår ikke om disse allerede nu kan opleves på CES.
Deres Venue Modeling-software skulle dog allerede være ude, i form af “demoversioner af karakteristikker af rum i diverse klubber”, som “Mighty” i San Francisco og “Rex Club” i Paris.
Her er der tale om et VST Plug-In til DJ’s, lydfolk og producenter af elektronisk musik, der kan skabe den samme “rumakustik”, som der findes i bestemte fysiske rum.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?