Forsiden > News > Snart valg på DR ?

Snart valg på DR ?

mandag 24. oktober 2016, af Tom Dissing

DR vælger sådan lidt stille og roligt at kalde deres nye redaktionschef i DR Nyheder for netop redaktionschef.
Men nu hvor jobbet - konkret bliver - at stå i spidsen for “en række store begivenheder”, er det vel ikke til at tage fejl af at at DR er igang med at opruste til det “kommende” (forårs?) valg.
Diana Skotte tiltræder nemlig stillingen 1. december da den har stået ledig siden 1. september 2016.
En stilling DR selv kalder for eventchef, men altså omtalter som redaktionschef i andre sammenhænge.
Diana Skottes nye tjans som redaktionschef bliver i den forbindelse for afdelingen “events og udvikling”, og ikke “nyheder”, selv om at det hele sker i den/de samme afdelinger.
Der er fortsat ikke meget ude om hvad den nye event- og udviklingschef kommer til at lave for DR dette efterår.
Men det er vel oplagt at “for eksempel folkeafstemninger, valgdækning og større nationale events”, som DR selv skriver det, vil blive en del af virket.
Diana Skotte har tidligere været visuel chef og producent på DR, ganske som hun såmænd også har været eventchef tidligere.
Tilbage i 2014 valgte hun dog at blive udviklingskonsulent i eget strategibureau.
Nu vælger hun så at komme tilbage til DR, hvilket blandt andet glæder Naja Nielsen, der er stedfortrædende nyhedschef i DR Nyheder.
Hun siger:
-Jeg er overordentlig glad for, at Diana Skotte har valgt at vende tilbage til DR, da hun er en meget stærk leder og udvikler. Med sin unikke kombination af kompetencer indenfor journalistik, produktion og udvikling er Diana Skotte en ener, som oven i hatten altid spreder god stemning omkring sig. Hos hende går det kreative og det ambitiøse hånd i hånd med arbejdsglæde og respekt for hinanden, slutter hun og bliver suppleret af Diana Skotte.
Hun siger:
-Tidligere bestod opgaven i at bringe public service ind i stuen via TV eller radio - i dag er opgaven at få public service ud til danskerne, dér hvor de er – eller er på vej hen. Det tilføjer en ny dimension til opgaven. Jeg glæder mig til at arbejde sammen med dygtige kollegaer og håber at kunne trække på mine erfaringer og netværk fra mine år som entreprenør, når vi sammen skal udvikle events og formater på både tv, radio og digitale platforme, slutter hun.
Udover dækningen af større nationale begivenheder, sørger event- og udviklingsenheden også for “udvikling af nye formater” og “videreudvikling af de tilbud, DR Nyheder allerede producerer”.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?