Forsiden > Ny teknik > Sony kaster sig ind i Raid markedet

Sony kaster sig ind i Raid markedet

tirsdag 9. august 2016, af Tom Dissing

Sony, der ikke tidligere har opereret på “Raid markedet”, ser ud til at have besluttet sig for det er et relevant marked, nu hvor stadig flere af deres kameraer optager i nærmest umuligt heftige båndbredder.
Og da det data jo skal gemmes et eller andet, kunne de kasser jo ligeså godt hedde Sony, ser det ud til at Sony har tænkt.
I den forbindelse er denne producent nu ude med deres første “Professional HDD Raid line”, der hedder PSZ-RA4T & PSZ-RA6T.
Ikke overraskende dækker navnene over Raids i 4TB eller 6TB. Enten i Raid 1 eller JBOD.
Enhederne der har USB 3.0, fordi der stadig findes brugere af dette langsomme og ustabile interface, kan heldigvis også monteres på Thunderbolt maskiner.
Og da der er tale om den “nye” Thunderbolt kan du pludselig flytte 20 GBit/s på hvert stik ( der er to ), hvorfor det nu pludselig er muligt at flytte en masse 4K RAW video, på location, uden at hele dagen går med at overføre.
Sony har dog ikke “bare” bygget et par kasser, der kan flytte data.
Løsningerne kommer nemlig med såkaldt “professional support” og en tre års garanti.
Den omtalte “professional support” betyder i følge producenten at Sony vil kunne finde slettet eller manglende data, hvilket i bedste fald kan betyde at det er muligt at finde optagelser der er blevet væk.
Igen.
De to nye harddiske er jo ment som back up, så de fleste må formodes at gemme originalerne eller kopiere 2 gange, for at sikre sig at vigtige optagelser ikke “bare bliver væk”, fordi den ene disk strejkede.
Sony tilbyder i den forbindelse Media Management Utility Software, der - ydermere - burde give et højt sikkerhedsniveau, samtidig med at data fra - for eksempel - SxS korts, der som bekendt har en række indbyggede data om “health of the card”, “available space” og “remaining record time”, når data fra dette overføres til de nye PSZ-RA4T & PSZ-RA6T løsninger.
Chris Couzens der er fra Sales & Marketing hos Sony Recording Media i England, siger:
-As you would expect from Sony these drives are built to the very highest specification. Each drive is designed to be extremely robust but also very portable with every drive underpinned with one of the longest warranties in the market (3 years). Sony’s Professional Raid Drive’s also benefit from our unique data recovery service and some must-have add-on features for SxS users thanks to the (MMU) software, slutter han.
Læs mere her
Her deres promovideo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?