Forsiden > Ny teknik > Sony var der - det var NHK også

Sony var der - det var NHK også

tirsdag 9. februar 2016, af Tom Dissing

Hvis du stadig ikke har fået set lidt billeder fra Super Bowl 50, er det vist på tide.
Showet fik op imod 120 millioner amerikanere til at kigge med og hvis man ser bort fra et par småfejl, gik den tekniske side af sagen da vist fint.
Blandt andet fordi der var en hulens masse Sony udstyr.
Nu viser det sig at NHK såmænd også kiggede forbi.
Noget de har gjort før.
Det er dog - så vidt vi er orienteret - første gang de kigger forbi med deres spritnye “8K Mobile Unit”, der - som navnet antyder tager sporten ind i en fremtid i 8K.
Og nu hvor både World Cup og the Olympics tidligere er blevet optaget og sendt i 8K af NHK skulle man tro at de snart kan det hele på rutinen.
Det er dog ikke tilfældet.
Der kommer nemlig hele tiden nyt og bedre - og typisk hurtigere og klogere - udstyr, der gør det hele lidt lettere.
Sony er dog også lidt med her.
Det var nemlig en af deres (?) 8K production switchers, eller billedmiksere NHK producerede deres version af Super Bowl 50 på i 8K.
Og nu hvor de alligevel havde gang i det bedste og nyeste stod Lawo for lyden med en ikke nærmere defineret kæmpe pult, der kan håndtere de der 22:2, eller hvad lyden nu endte i, i dette tilfælde.
Da en god del af historien handler om billeder i denne forbindelse er det på sin plads at Ikegami løb med prisen som den producent der leverede de primære kameraer.
De havde således to SHK-810 kameraer og to SHK-8000 kameraer på stadion, suppleret af to FOR-A FT-1 kameraer, der blev brugt til OnBoard optagelser, der senere (?) skal bruges opskalleret fra de 4K dette kamera kan, til 8K ( gætter vi på).
I bedste stil var det hele “glasset til” med en skøn blanding af Canon og Fujinon s35mm glas.
Der blev ydermere også brugt 4K ( eller bedre ) signaler fra hovedproduktionen, der blev “live” opskalleret til 8K. ( der var to high speed 4K(?) “prototype kameraer” fra Sony på CBS/hovedproduktionen )
Nu skriver vi live.
Og det er da også rigtigt.
Højt placerede medarbejdere i NHK (Nippon Hoso Kyokai/Japan Broadcasting Corporation) kunne se med, ganske som enkelte kunne på The Levi Stadium, hvor selve Super Bowl 50 blev afholdt.
Ud over de tekniske detaljer er der forresten et simpelt problem med 8K produktion.
Kohei Tabata der er NHKs cheftekniker for “Outside Broadcast Engineering Division”, der blandt andet står for NHKs 8K produktion, forklarer at det ganske simpelt er nærmest umuligt at stille skarpt.
Årsagen er oplagt at kameraerne er udstyret med CMOS i s35mm størrelsen, der med 33 millioner pixels er meget lidt lysfølsomme.
Derfor er der reelt ikke lys nok, på stadion.
Moderne kameraer, som Super Bowl 50 bliver optaget med er - cirka - F12 @2000LUX kameraer.
Og - det er et gæt - et SHK-810 eller et SHK-8000 er til sammenligning - aller bedst - et f4 @ 2000 LUX kamera, formodentligt væsentligt dårligere ( mindre lysfølsomt ).
Sport kræver ydermere store zoom optikker, der heller ikke er specielt lysfølsomme, hvorfor SHK-810 eller SHK-8000 vil have det rigtigt svært der hvor et HDC4300 ingen problemer har.
Kohei Tabata forklarer videre:
-It’s not for over-the-air broadcast yet but will be seen at a live public viewing on a huge 300-in. 8K screen at the NHK headquarters in Tokyo starter han og fortsætter.
-It is completely sold out, and there will be a second viewing on Monday night, slutter han.
Som altid med NHKs 8K produktioner handler det stadig mest om at lære, indtil virkeligheden indhenter teknologien, der målt på pixels er 36 gange så høj i opløsning som det TV der transmitteres her i landet ( 720P ).
NHK har naturligvis også planlagt at være tilstede ved årets OL i Rio her til august.
Som vi forstår det 4K transmissioner eller/og produktion for længst droppet, hvorfor de 8K som NHK kommer til at arbejde i, bliver pænt unikke.
4K er omvendt blevet så stort et hit at 3D TV forlængst er udråbt som afgået ved døden.
Så gad vide om det ikke ender med at en række 4K/2K vogne simultan producerer i både 2K og i 4K, blot for at sikre at sommerens OL også vil kunne opleves i 4K, engang ude i fremtiden.
Folk der spekulerer over hvordan Ikegami “overlever” med en enkelt 33millioner pixel sensor blive sikkert glade når de ved at der er tale om en sensor med “dual-green SHV color arrangement”, hvilket - cirka - er det samme princip som blandt andet Canon bruger i deres High End single CMOS kameraer.
Ikegami selv forklarer at dette princip giver en “high level of modulation depth”, hvilket burde kunne oversættes til hjest mulig farvedybde med en enkelt CMOS.
Vi har fundet et par klip der kort introducerer Ikegami SHK-810 og det fortsat totalt oversete FOR-A FT-1, der omvendt er pissat til 99-128.000 dollars ( den dyre version er med optical out ).
Da vi ledte efter billeder faldt vi over et billede af et sony F65 kombineret med et ukendt 8K bagstykke, så det billede - som er fra en tidligere 8K produktion - får du også lige med.


Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?