Forsiden > Ny teknik > Sony viser afløser til PMW-400

Sony viser afløser til PMW-400

tirsdag 10. november 2015, af Tom Dissing

Har du ofte et Sony XDCAM på skulderen kan du nok ikke undgå at kende PMW-400, der har været en af de populære camcorder til news og broadcast i et godt stykke tid.
Nu er den så ved at blive til PXW-X400, der naturligvis kan lidt mere, lidt bedre og lidt mere trådløst.
Specielt det sidste er ret sjovt.
Sony selv siger:
-Den nye camcorder kombinerer alle de kapaciteter, professionelle kamerafolk har brug for - hurtigere og bedre opkoblingsmuligheder til at gå i luften, forbedret ergonomi til lettere betjening I felten og høj ydeevne til effektivere workflow - det er en ægte arbejdshest til news og broadcast, starter Lucie Wendremaire, der er Product Marketing Manager hos Sony Professional, Sony Europe og fortsætter:
-De forskellige nye funktioner som XAVC 50p recording og pool-feed gør PXW-X400 til det perfekte værktøj til krævende optagelser på farten, slutter hun.
Blandt nyhederne er med andre ord et nyt ethernet-interface (RJ45) der sørger for at afhjælpe problemer med trådløse netværk, der jo kan drille.
Kameraet er ydermere udstyret med en ud af to forskellige OLED viewfinders, HDVF-EL20 eller HDVF-EL30 der har et ekstra LCD display ovenpå selve VF.
Blandt de nye features er en ny vægtfordeling, der skulle gøre det endnu lettere at arbejde med denne Camcorder.
Online delen er også spændende.
Nu er det pludseligt muligt at sende streams til skyen, til et andet kamera, eller en FTP server, hvis det er relevant.
Slutteligt er kameraet forberedt til PWS-100RX1, der er en netværksstation, der gør QoS live streaming mulig.
Rent teknisk er der tale om en ganske almindeligt 2/3tomme 3-chip CMOS kamera der kan det hele og som understøtter de nyeste XAVC formater.
Kameraet forventes at lande på hylderne engang i februar 2016.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?