Forsiden > Ny teknik > Støjfri strøm til HMIerne ude i skoven

Støjfri strøm til HMIerne ude i skoven

mandag 15. juni 2015, af Tom Dissing

Der er efterhånden faldet en del jokes om at chefernes Teslaer da bestemt kunne bruges som strømgenrator på jobs, hvor der står en lastbil og larmer dagen lang, fordi der ingen lokal strøm er, eller fordi den bare ikke virker.
Det ser de ud til at have bemærket hos FreeWire, der såmænd producerer - relativt - støjfri generatorer.
Og nu også totalt støjfri generatorer.
Nyheden, som de kalder for The Mobi Gen, som de viste frem for første gang på CineGear for et par dage siden, er kort og godt et batteri.
Bare et lidt større batteri, end du er vant til.
Det her holder nemlig 40 kWh lithium-ion batterier, hvilket betyder at det er muligt at trække op til 12.000W på et sådan batteri, til det er fladt.
Og da det altså tager en del timer, kan en stor filmproduktion der er oppe i bjergene blot tage et par stykker med af denne “generator type” hvorefter det eneste de hører er instruktørens visken og fuglenes kvidder.
Hvor meget strøm der så reelt er i denne box, hvor længe den kan holde det, og - i særdeleshed - hvor længe det tager at lade et sådan dyr op, svæver indtil videre lidt i det uvisse.
Sikkert er det dog at da den blev vist frem på CineGear kørte den 24 timer i døgnet under hele seancen (messen) og havde stadig masser af strøm tilbage, da Hive Lighting var færdige med at vise nyheden frem.
En nyhed, de vist - måske ? - har købt så det for fremtiden er Hive Lighting du skal købe din Mobi Gen af, hvis du vil have nogle stykker.
Hive Lighting trak som du kan se, hvad der svarer til 6KW i mere end 24 timer på “kassen”, uden at denne (?) generator var flad.
I forhold til pris, og hvornår FreeWire/Hive Lighting kan levere denne generator, der - forresten - også lige har indbygget en Diesel generator, bliver du nødt til at kontakte FreeWire her, og høre mere.
Reaktionerne var omvendt meget positive.
Det kan som eksempel godt være at du “kun” kan trække 12KW i få timer på den.
Men du kan altså trække 6KW dobbelt så længe og 2KW ser det ud til at den kan levere i 12 timer.
Uden den mindste smule støj.
Et hurtigt regnestykke i den forbindelse er jo at du sparer en generator vogn, mandskab til denne og sikker mere.
Du skal bare have plads til den i en af produktionsvognene, så er der strøm nok til alt.
Ligesom i chefernes Teslaer.
Som vi forstår det producerer FreeWire normalt mobile el-bils opladere, så deres Mobi Gen må være mere end tæt på at være en kommerciel realitet.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?