Forsiden > News > Streamerne kommer for alvor

Streamerne kommer for alvor

Og de har en plan

fredag 2. december 2016, af Tom Dissing

Hvis du bemærkede at Netflix i denne uge åbnede op for at deres kunder nu snart kan se Netflix offline, altså hente indholdet ned og gemme det på deres computere eller telefoner, tænkte du sikkert at nu bliver det snart ikke værre.
Der tager du dog helt fejl.
Netflix, er blot den første der - pludselig - har bemærket at deres kunder er parate til at bruge endnu mere tid på netop Netflix indhold, forudsat at det er let at komme “hen til” indholdet.
For eksempel med et enkelt klik på telefonen.
Når det - reelt fra nu - er blevet bliver muligt for kunder at fylde telefonen op med et par serier, og derefter gå offline i Jylland, eller på vej derhen, kan det vel ingen tvivl herske om at denne streamer tager - endnu mere - tid fra de lokale broadcastere.
Ja seld deres streamtjenester får svært ved at følge med.
De tilbyder jo ikke muligheden for at gemme en sæson på telefonen, der kan binges langt ude på landet, hvor Internettet som bekendt fortsat er et fremmedord.
For et par dage siden, da Netflix stolt kunne annoncere dette tiltag, vurderede alle at det ville gå hårdt ud over blandt andet Amazon og deres Prime streaming tjeneste.
Både og.
Den egentlige videotjeneste - køb/lej en video, har tilbudt det samme på alle markeder de sidste tolv måneder, så det er faktisk Netflix der er bag ud på den front.
Og så skrev vi jo at “Streamerne kommer”.
Noget de nu understreger - først i USA - men formodentligt snart i England og på de andre Amazon markeder også.
Amazon Prime kunne nemlig igår/inat fortælle at de er på vej med et såkaldt “Channels Program” i USA, der - sådan cirka - er en slags streamning af flow TV, med supplerende mulighed for et kig ind i bagkataloget.
Og da aftalen inkluderer HBO og Cinemax Now, er det tæt på at alle de mest populære serier i USA, nu også kan nydes af Amazon Prime kunder, helt uden at være kunder hos hverken HBO eller Cinemax.
Aftalen betyder nemlig at Amazon Prime kunder for 9.99 dollars om måneden både kan se HBO og Cinemax som flow TV kanaler, suppleret af adgang til “Westworld”, “Game of Thrones” og alle andre serier i bagkataloget hos HBO og Cinemax, der er gigant store i USA.
Skulle behovet eksistere for adgang til alle HBO kanaler, der er mange, er det nu også muligt hos Amazon Prime.
Det betyder som eksempel at det er muligt at se ViceLand ungdoms Late Nite, som Amazon Prime kunde, hvilket - uden at vi kender US markedet helt præcist - betyder at Google Chrom kunder i USA, nu pludelige har adgang til voldsomt meget indhold uden meget andet end en mobiltelefon.
Den fulde (?) HBO pakke kravler dog også op på 14.99 dollars om måneden, men giver så til gengæld adgang til det samme som “HBO Now” der er en såkaldt “premium streaming service” gør.
Cinemax på Amazon er tilgengælig nu ( torsdag aften i USA, red. ).
Sofia Chang, HBOs exec VP of worldwide digital distribution and home entertainment, er glad for at blive en del af Amazon Prime:
-We share the goal of providing Amazon customers more ways to access all of the high-quality HBO and Cinemax programming they’ve been asking for, slutter hun.
Samarbejdet giver som pointeret også adgang til “live shows” som “John Oliver” og “Vice News Night” og flere HBO dockumentarer i “Going Clear: Scientology and the Prison of Belief”, og “Kurt Cobain: Montage of Heck”, for at komme med et par eksempler.
Udfordringen for broadcastere der - allerede er presset - kunne dermed se ud til at blive at de unge - der ikke længere er helt så unge - seere, der i følge nye tal ser ud til at dække seere på op til 60 år, i stort antal udskifter flow TV med stream TV og - nu - muligheden for at kunne hente hele sæsoner ned på telefonen eller tablet, for at se dem, når det passer dem.
Igen et tilbbud hverken DR eller TV2s streamtilbud kan tilbyde.
De har ganske enkelt ikke rettighederne til at kunne tilbyde at seerne “gemmer” enkelte episoder.
Tibage på Amazon Channels, etablerede de allerede deres “Streaming Partners” program tilbage i 2015 og tilbyder allerede op imod 70 såkaldte “video subscriptions”, der inkluderer flow TV + bagkatalog versioner af Showtime, Starz, Acorn TV, Seeso (NBCUniversal), Machinima, DramaFever (Warner Bros.), Tribeca Shortlist og sågar PBS Kids TV.
Vi har lige fundet et par promoer for de serier, Amazon kunder får adgang til i USA. ( folk der streamer HBO Nordic har adgang til en del af disse serier, da HBO og Cinemax er en del af samme butik, red. )



Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?