Forsiden > Mediepolitik > Svenskerne løber skrigende væk fra medielicens

Svenskerne løber skrigende væk fra medielicens

fredag 20. juni 2014, af Tom Dissing

Sverige der tidligere var nogle få lysår foran vores lokale TV marked, ser ud til at stikke af igen.
Denne gang handler det om at deres højesteret, der også er kendt som Högsta förvaltningsdomstolen, har vurderet at den svenske “medielicens” ikke er lovlig, hvorfor op imod 100.000 personer eller husstande - der startede på at betale medielicens siden februar 2013 nu får pengene tilbage.
Dog forudsat at de ikke har et TV i deres husstand og på eget initiativ, da pengene ikke overføres automatisk.
I samme omgang giver dommen alle andre husstande, der - ikke - har et TV apparat muligheden for at opsige deres TV-licens, uanset om de har computer eller smartphones som herhjemme.
Noget en hulens masse husstande ser ud til at reagere på.
Konkret valgte 8.000 svenske husstande at opsige deres TV-licens på selve dagen hvor dommen blev afsagt.
Og vurderingen er at rigtigt mange vil følge efter.
Det svenske licenskontor, Radiotjänst, har derfor inddraget alt sommerferie, for at kunne klare de flere tusind opsigelser der kommer hver dag.
Blandt årsagerne skulle ydermere være at de husstande der melder sig ud, får “alle pengene tilbage” siden 1. februar 2013, hvilket jo bliver til en del, da det koster 2.076 svenske kroner om året at se PBS TV i Sverige.
Penge som de nu kan få tilbage, forudsat at de kan bevise at de intet TV har.
Noget som de unge ikke har.
Selvsamme gruppe, som i forvejen har svært ved at tænde for SVT eller andet PBS TV i Sverige.
Skulle en tilsvarende dom falde her i landet, ville der nok være omkring 17.000 der meldte sig ud med det samme, da det er hvad der er af medlemmer i ”Afskaf DR Licens” eller “licens partiet”, som de kalder sig på Facebook.
Carl-Gustav Johansson, vd för Radiotjänst siger:
-Vi har analyserat domen noggrant. Vi förstår mer innebörden nu. Det gick väldigt hastigt i fredags då domen kom och medier började höra av sig. Men det är ingen tvekan om att vi är skyldiga att göra den här återbetalningen, starter han og fortsætter om dem der skal have penge tilbage.
-Det är över 100 000 personer, där merparten säkert har datorer, men vi kan inte lämna någon exakt siffra, slutter han.
SVT, der inkluderer SR og UR henter 7,1 milliarder svenske kronor hvert år.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?