Forsiden > Mediepolitik > Sverige prøver at blokere engelske kanaler

Sverige prøver at blokere engelske kanaler

Det kan de ikke

torsdag 8. februar 2018, af Tom Dissing

Nu er der jo pænt mange “engelske kanaler” i både Sverige og her i landet.
Og mens det nærmest er blevet til en national sport at teenagere brækker sig hver eneste weekend, er de kede af det i Sverige.
Her ville de gerne kunne tvinge deres lokale versioner af frisidende engelske kanaler der sender i Sverige, til at hjælpe til med at udbrede budskabet om “ansvarlig alkohol indtagelse”.
Men ak, det er ikke muligt.
De engelske regler er jo mere liberale end de lokale, og inkluderer tilladelse til at sende reklamer for sprut og piller.
Desværre betyder det at en kommende svensk lov om at “forbud mod alkohol reklamer” ikke kan påduttes hverken MTG og Discovery kanalerne.
Dermed står Myndigheten för radio och TV med et problem.
De havde ellers spurgt Ofcom om de ikke var friske på at lave en aftale.
En aftale der “kun” ville/skulle ramme enkelte Viasat og Discovery kanaler, konkret, TV3, TV6 og TV 8 hos MTG og Kanal 5 og Kanal 9 hos Discovery.
Myndigheten för radio och TV havde ellers startet pænt med at kontakte Viasat og Discovery direkte.
Der naturligvis totalt og aldeles ignorerede dem.
Derefter kontaktede Myndigheten för radio och TV Europa Kommissionen som de mente kunne slå Ofcom oven i hovedet med “Article 4 of the Audiovisual Media Services Directive”.
I samme omgang var Konsumentverket ude i en længere diskussion med sig selv, EU og Ofcom om at de engelske broadcastere “misbruger” de svenske regler ( are circumventing them ).
Det mente Europa Kommissionen ikke var tilfældet, hvorfor de mente at en regulering vil være en “misforståelse” af AVMSD. (“Article 4 of the Audiovisual Media Services Directive”.).
Komissionen skriver:
-The AVMSD is based on the principle of the country of origin, according to which broadcasters are subject solely to the rules of the Member State where they are established, including when they broadcast to other EU countries, starter de og fortsætter.
-In order to impose such a ban on the UK broadcasters, Sweden should have demonstrated, under the specific procedure contained in Article 4 of the AVMS directive, that the broadcasters in question established themselves in the UK in order to circumvent such rules. The burden of proof lies with the Member State and the Commission found in this case that Sweden failed to prove circumvention on the part of the two broadcasters, slutter de.
At der ingen tvivl kan herske om at netop Viasat og Discovery bor i England fordi reglerne for TV er som de er, er mindre relevant her.
Det svenske frobud mod reklamer for alkohol, er jo ikke “ældre” end Viasat og Discoverys etablering i England, hvorfor de må formodes at ville tabe en retssag om emnet.
Herhjemme - til sammenligning - valgte en tidligere ( VKO cirka ) regering helt at liberalisere lovgivningen på dette område.
Måske fordi de erkendte at reklamerne for sprut, spil og piller alligevel ville være til at finde på Viasat og Discovery kanalerne, så hvorfor ikke også på TV2.
Sverige har - indtil videre - givet op, men forventer at genoptage emnet i det sekund Brexit bliver en realitet.
Forventningen er her at de mange broadcastere ( op imod 2000 kanaler ) - formodentligt - ender med at finde et andet sted at bo, da det vil være relativt simpelt at starte retssager op i et - relativt - lovløst England efter Brexit.
En risiko hverken Viasat, Discovery eller tusindvis af andre broadcaster er parate til at tage.
Indtil da, vil Sverige fortsat have den strengeste lovgivning i forhold til alkohol reklamer, samtidig med at det vil være muligt at se reklamer for sprut, spil og piller på de engelske kanaler.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?