Forsiden > Ny teknik > Sygt hurtige computere

Sygt hurtige computere

Og så er de danske

onsdag 11. januar 2017, af Tom Dissing

Som du kan se på siderne her, er Stjernholm & Co blevet lidt af en computer distributør.
Aftalen der i følge deres pressemateriale handler om at der altid - altid - mangler lidt flere hestekræfter til lige at lave den sidste rendering lidt hurtigere, eller have flere bolde i luften samtidig.
Noget Marius Computers åbenbart har fundet en måde at løse, lidt hurtigere.
Og nu hvor det er muligt at få fingre i deres lynhurtige maskiner hos Stjernholm & Co, kræver det altså ikke meget hovedregning at finde ud af hvor meget hurtigere du kan afvikle dine programmer eller rendere, eller i det hele taget, hvor hurtigt du kan få realiseret dine ideer, hvis du investerer i en sådan.
Bevares.
Det er ikke billigt at få fingre i en 6,8 eller 10 DuoCore maskine.
Til gengæld lover producenten at det går hylende hurtigt.
Marius Computers, der findes i to linier, nemlig “Mainframe” og “Mini” linierne kommer i alt fra - som navnet antyder - små hyggelige og vilde og voldsomme workstations.
I begge versioner ser det ud til at være tale om en slags “passivt kølede” maskiner, der ikke larmer som moderne computere ellers er kendte for, da kabinettet nærmest blot kan ses som et skjold der beskytter mod stød.
Enkelte husker sikkert at de blev vist frem på Monitor Expo.
Men det var før der var indgået en officiel distributionsaftale, suppleret med en “godkendelse” af video postproduction specialisterne hos Stjernholm & Co.
Nu er det hele så på plads, hvorfor det er muligt at få fingre i de hurtige maskiner.
Direktør Morten Stjernholm siger:
-Marius Computers er et firma, der deler alle vores grundlæggende værdier. Kunden er i fokus fra første færd og intet er overladt til tilfældigheder eller hurtige “work-arounds”. Produkterne er ganske enkelt designet og udviklet uden kompromis ned i mindste detalje med sigte på den professionelle Audio/Video producent. De får nu også adgang til direkte support af folk, der ved, hvad professionel audio- & videoproduktion kræver, starter han og fortsætter.
-Vi glæder os til at repræsentere firmaet og få Marius Computerne ud til et bredere og professionelt publikum, der i årevis har hungret efter ydelse og fleksibilitet på dette niveau, slutter han og hentyder blandt andet til de alt for sjældne opdateringer af specielt Apple hardware, der jo ellers er pænt udbredt i produktionsmiljøet.
Nu kommer der så et alternativ, der “med enkelte begrænsninger” kan afvikle alle former for operativ systemer.
Stjernholm & Co har allerede etableret flere demosystemer, hvorfor det blandt andet er muligt at se hvad - for eksempel - en 24 DuoCore maskine med en bunke 4.9 Ghz CPUer kan flytte.
Foreksempel udstykket med 24 TB ram. (hvilket dog “kun” er muligt i teorien )
Denne løsning der er en såkaldt Mainframe kan yderligere udstyres med op til 8448 MacOS compatible CUDA stream processors og op til 16 stk 2,5” SSD diske.
Vi gætter på at der kan flyttes flere TB i sekundet og renderes i 72000 lag, uden at maskinen bliver træt af den grund.
I erkendelse af at det nok kun er universiteter og hardcore forskning der har brug for så meget regnekraft, ser en 6 DuoCore 4 GhZ maskine med 32 GB ram, 275 GB enterprise SSD til operativsystemet og 4 slot til 4 andre 2.5” SSDer ud til at koste 37.620 kroner.
Og da den er/har “MacOS Compatible CUDA Graphics”, burde den kunne fungere med alle operativ systemer.
Tal med de kloge drenge og piger ude på Stjernholm & Co hvis du vil vide mere.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?