Forsiden > News > TDC taber 23000 TV kunder i kvartalet

TDC taber 23000 TV kunder i kvartalet

Men de tjener flere penge end før

torsdag 10. august 2017, af Tom Dissing

Folk der undrer sig over om der er en udvikling på TV kunde området, behøves ikke længere være i tvivl.
Det er der.
Store størrelser som TDC Group, der blandt andet distribuerer TV, til millioner af danskere kan nemlig konstatere at deres TV kunder, siver.
Konkret mistede de således 23.000 kunder i andet kvartal 2017, hvilket måske ikke lyder af mange.
Men nu hvor der også sev 22.000 i første kvartal, har tæt på 50.000 husstande altså helt valgt TDC fra.
Motivationen skulle efter sigende være at kunderne i stedet nøjes med bredbånd, og så ellers tager den derfra.
Pernille Erenbjerg, der er koncernchef siger:
-Vi er fuldt opmærksomme på tendenserne i tv-markedet, og vi ser det som vores rolle at være stedet, hvor man som forbruger kan samle alt sit indhold, om det så er tv, en streaming-tjeneste eller en kombination. Derfor har vi også sat mere tryk på udrulningen af vores tv-boks, som i det seneste kvartal har haft de bedste salgstal indtil nu, forklarer hun uden at skele til de 50.000 TV kunder der er blevet tabt siden årsskiftet.
Hun fortsætter.
-Vi er fortsat på sporet i forhold til vores strategi, og med en række digitale tiltag har vi taget vigtige skridt, som gør det enklere og bedre for vores kunder. Det betyder blandt andet, at vi har givet vores kunder nye selvbetjeningsmuligheder, som forbedrer kundeoplevelsen. Eksempelvis kan en kunde nu booke og ombooke en tekniker online, slutter hun.
Den omtalte strategi, er den de udtænkte tilbage i januar 2016, der hedder “Altid enklere og bedre”.
Det er det sikkert også hos TDC.
Bare ikke for de - potentielle 100.000 TV kunder, størrelsen kunne tænkes at ende med at tabe i år, hvis antallet af TV kunder der siger farvel til denne form for distribueret TV fortsætter.
TDC er dog ikke kede af udviklingen.
Omsætningen stiger nemlig, de tabte kunder til trods.
Sidste kvartal gik de således 0,7 procent frem, mens dele af forretningen er vokset mere dette kvartal.
Således er mobilforretningen vokset med 1,8 procent, selv om at TDC nu har 10.000 færre mobilkunder.
Koncernchefen fortsætter:
-Vi er i 2017 godt på vej mod at stabilisere vores samlede forretning. Det er derfor et godkendt regnskab, der ligger fint i tråd med vores forventninger til helåret. Jeg hæfter mig især ved en tilfredsstillende udvikling i vores danske mobilforretning, hvor bruttofortjenesten nu vokser for tredje kvartal i træk. Kunderne er villige til at betale lidt mere for adgang til Danmarks bedste mobilnet, selvom der er intens konkurrence på markedet, fortsætter hun.
I forhold til forbrug af data, der jo nærmest er blevet et billede på den almindelige forbrugers måde at leve på, er dette nærmest eksploderet.
TDC Groups har på blot 16 regnskabsdage i andet kvartal kunne konstatere at deres kunder nu bruger syv gange så meget data i udlandet, som året før.
Dette delvist fordi at EU har indført “næsten gratis” roaming i hele EU.
Om det siger Pernille Erenbjerg:
-Jeg glæder mig over, at vores kunder har benyttet muligheden for at roame uden bekymring på deres ferie. Forbruget af data i udlandet ser ud til at lande nogenlunde inden for, hvad vi forventede, men vi har først det fulde billede senere på året, slutter hun.
TDC oplyser ikke hvor mange af deres TV kunder der køber bredbånd og adgang til TV pakker, så det er svært at vurdere om de mange seere der ikke længere er kunder hos TDC, helt eller delvist ophører med at se TV, for at streame i stedet.
Eller hvad de gør.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?