Forsiden > Ny teknik > TV2 Østjylland på den teknologiske forkant

TV2 Østjylland på den teknologiske forkant

tirsdag 21. april 2015, af Tom Dissing

Der skal som bekendt en masse video igennem systemet når der produceres regionalt TV.
Og her de sidste par år, hvor de små TV2 stationer har produceret endnu mere til lidt flere platforme, har der været brugt for endnu mere styr på produktionen.
Derfor gik blandt andet TV2 Østjylland Sonaps for et par år siden.
Det viste sig blot ikke at være helt nok til denne broadcaster hvorfor de nu har opgraderet med nyeste version, og suppleret med Sonys arkiverings-system ODA.
Alt sammen detaljer der i følge nyhedschefen betyder at der kan produceres endnu mere, endnu hurtigere.
Han siger:
-Flow-TV er presset, så vi satser bevidst på at øge vores onlineaktiviteter med levende billeder,
starter Lars Mandal og forklarer at de har styrket deres online aktiviteter med to VJs, der sørger for at Østjylland nu får nyheder allerede før området vågner.
Og da det er noget seerne elsker, er stationen vokset 30 procent på web.
-Vi er dermed ”duksene” blandt landets otte regionale TV-stationer og lægger afstand til de andre, fortsætter han.
-Når vi kan give østjyderne nyheder på de mobile platforme tidligt oplever vi, at de vender tilbage senere på dagen for at få baggrunden og de seneste opdateringer på de andre platforme, forklarer han videre.
-Vi kæmper med en række andre medier om østjydernes tid. Vi vil vinde med hastighed og levende billeder. ”Content is king”. Men ”teknikken er Dronning!”, slutter han.
Rent teknisk er det naturligvis teknikchef Gunnvør Klementsen, der har stået for den langhårede del af implementeringen.
Hun siger:
-Opgraderingen er nu gennemført, så alle journalister og teknikere har adgang til de nye fordele på deres respektive arbejdspladser, starter hun og fortsætter.
Som eksempel kan hun fortælle om en langt mere simpel arbejdsgang, der sparer tid.
-Alle slipper (nu ) for at indtaste ID-numre i Sonaps-systemet. I stedet opretter den jourhavende redaktør de relevante historier i ENPS, så historierne
også automatisk optræder i Sonaps-systemet.
Hun understreger:
-På den måde behøver brugerne ikke tænke på systemet, men kan koncentrere sig om det journalistiske indhold, slutter hun.
Bedst af alt er ODA delen nu en del af hverdagen.
ODA, der er kort for Optical Disc Archive giver ganske enkelt TV2 Østjylland muligheden for at gemme proxy kopier “online", ( i Sonaps-systemet ) så både ENPS og Sonaps hele tiden kan søge på disse.
Dermed er søgetid på matriale på systemet begrænset til få sekunder.
Og da det jo ydermere betyder at der kan opstartes en Xpri Proxy redigering med det samme, er det muligt at kaste en broadcast version ud med en hastighed der ikke er set tidligere.
Bedst af alt er der hele tiden 10 “cassetter” med en samlet kapacitet på 12 TB, der er klar.
Som teknikchefen siger det:
-ODA er et robust og prisvenligt system, som jeg ved, at mange benytter som standalone. Det er sikret i 50 år og kan tåle oversvømmelser slutter hun.
Læs mere om hvad de ellers går og laver hos TV2 Østjylland her
Her en ældre forklaring af systemet, der ser ud til hitte hos flere broadcastere her i landet.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?