Forsiden > News > TV2 Play udvikles til kunderne

TV2 Play udvikles til kunderne

Det handler mest om den nye reklameversion af Play

fredag 25. november 2016, af Tom Dissing

Så er det muligt at købe sig adgang til TV2 Play på forkellige måder.
Den gode gamle, hvor der betales “fuld pris” for det der nu købes adgang til, og den budget orienterede hvor den enkelte kunder betaler lidt mindre, mod at der så er reklamer foran og inde i alt.
Som eksempel vil alt indhold på den billige version af Play for fremtiden først byde på mindst 3 reklamer, altså mindst 1,5 minutter, hvor der er reklamer, før indholdet.
Og det er noget TV2 glæder sig over.
Kommerciel direktør, Flemming Rasmussen, sagde på det årlige Media Talk:
-Vi har store forventninger til det nye produkt, der giver annoncørerne det bedste fra to verdener. Her kombinerer vi de digitale muligheder for at målrette med tv-reklamens høje standarder. Med andre ord bliver det et produkt, der afvikler målrettede reklameeksponeringer i sammenhæng med relevant indhold. Der er tale om en ny branchestandard, der på sigt kan vende udviklingen på tv-markedet, så det vokser igen. Produktet, der bedst kan betegnes som Addressable TV, er ikke bare afløseren til det webtv-produkt, vi kender i dag - det er fremtidens tv-reklame, sluttede han og blev suppleret af Peter Olafsson, der er salgsdirektør.
Han sagde:
-Helt konkret vil brugeren af det nye Play-produkt forud for et program on demand blive eksponeret for en kort og målrettet reklameblok på gennemsnitligt tre reklamespots. Her har annoncøren mulighed for at styre sin kampagne efter frekvens, geo targeting, demografi og tid. Eksekveringen sker i det velkendte og effektive tv-miljø og til en absolut konkurrencedygtig pris, slutter han.
Og ideen er såmænd god.
TV2 har idag - i følge egne oplysninger - 300.000 Play kunder.
Flemming Rasmussen, fortsætter:
-På ganske få år har vi mangedoblet Play-forretningen, så vi nu har rundet 300.000 abonnenter. I takt med udviklingen har vi øget vores fokus på big data, så vi på den baggrund kan lave unikke indholdsanbefalinger og personaliseret kommunikation til hver eneste Play-abonnent. Vores samlede digitale omsætning er de sidste tre år steget omkring 30 procent om året – vel at mærke mens tv-kerneforretningen overordnet set er stabil – og den digitale vækst er hovedårsagen til, at en ellers klassisk medievirksomhed som TV 2 fortsat vokser, slutter han.
Festen stopper dog ikke der.
Kunderne, der ønsker digitalt TV på deres mobil, skal da også have muligehden for nye AFP (Advertiser Funded Programming), produkter.
Produkter, der kunne kaldes for TV udsendelser, hvor “annoncører bliver associeres gennem et værdifællesskab med en medieudbyder”.
De digitale platforme er født til den form for synergi, vurderer TV2, videre.
Peter Olafsson, forklarer:
-Med denne nye digitale forlængelse af vores klassiske AFP-produkt på tv vil vi kunne tilbyde vores samarbejdspartnere muligheden for - sammen med TV 2 - at støtte produktionen af relevant indhold til de mere end 700.000 daglige brugere på vore digitale platforme, starter han og fortsætter.
-Kvalitet og relevans vil i sagens natur være bærende elementer i arbejdet med at identificere og udvikle projekter, der skal forankres i vores digitale styrkepositioner inden for livsstil og underholdning samt sport, slutter han.
Forbrugerne skal i den forbindelse - naturligivs - være klar over at de i visse tilfælde ser reklamer før en reklame, efterfulgt af andre reklamer.
-Der vil naturligvis - ligesom på vores AFP-produkt til tv - være helt klare og adskilte linjer mellem det redaktionelle indhold og det kommercielle indhold. Vi har bl.a. udarbejdet en officiel TV2 disclaimer, der skal sikre, at alle brugere hurtigt kan se, at de læser indhold, som er støttet af en kommerciel partner, under Jacob Fischer-Nielsen, der har ansvaret for TV2s AFP-forretning.
Slutteligt vil TV2 nu give forbrugerne muligheden for selv at vælge de reklamer de vil se.
Tiltaget kaldes for “Min reklame” og giver forbrugerne en “større valgfrihed”, samtidig med at TV2 jo kan måle på adfærd, og sælge denne data.
Peter Olafsson, forklarer:
-Forbrugerne vil i højere grad selv sammensætte deres indhold - også det kommercielle indhold - eksempelvis på Facebook, hvor de personaliserede annoncer vinder frem. Samtidig ser vi en stigning i brugen af adblocking. Nu lancerer vi som det første mediehus i Danmark et nyt produkt, hvor forbrugerne selv kan vælge deres reklamer på vores gratis digitale platforme. Produktet, som vi kalder “Min reklame”, skal sikre en større valgfrihed og skabe en fælles forståelse og accept mellem bruger og annoncør, starter han og fortsætter.
-Som kommerciel medieudbyder er vi nødt til konstant at udfordre vores forretningsmodel og produktudvikle, så vi rammer forbrugerne på de platforme, de befinder sig på, og så vi – på tværs af platformene – har fokus på at lave mere personaliserbare og målrettede reklameprodukter, der passer bedre til kundernes individuelle behov. Her er det ikke “one size fits all”, slutter han.
Som eksempler på frie valg, nævner Morten Brandenborg fra Business Development:
-Det kan være tilmelding af nyhedsbreve, accept af telefonisk kontakt, modtagelse af sampling, bestilling af en prøvetur eller lignende. Brugeren vil kunne vælge mellem 10 relevante annoncører. Fem, som er relevante i forhold til det pågældende indholdsområde, og fem, som er mere genetisk bestemte i forhold til TV2s kendskab til brugeren, starter han og fortsætter.
-For annoncørerne bliver dette en god mulighed for at få målrettet kontakt til nogle helt særlige brugere, der i dette tilfælde har foretaget et oplyst og aktivt tilvalg af annoncøren og annoncørens produkter. Det åbner nye muligheder for målrettet salg og giver de brugere, der foretrækker et reklamefrit univers på TV2s digitale platforme, en anden slags reklamer, som de i højere grad selv kan vælge til eller fra og derfor også er mere positivt stemt overfor, slutter han.
Det er ikke kendt hvornår den billigere delvist reklame betalte mulighed bliver tilbudt til forbrugerne.
Indtil da - og efterfølgende - vil det være muligt at købe adgang til de enkelte TV2 kanaler for 39 kroner om måneden, som streamede flow TV kanaler.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?