Forsiden > Mediepolitik > TV2 Sport er landets klart største sportskanal

TV2 Sport er landets klart største sportskanal

Og det er TV2 ret glade for

fredag 8. december 2017, af Tom Dissing

Hvis du for eksempel har set en masse badminton, på det sidste, har du måske bemærket at du har været lidt mere forbi TV2 Sport, da netop badminton er en såkaldt “kernerettighed” på denne kanal, i følge TV2.
Og netop strategier som dette sats på badminton, ser ud til at fungere.
TV2 Sport er kort og godt gået hen og blevet landets mest populære sportskanal, på ingen tid.
Kanalen der er fra 2015, gik således pænt frem i 2016 og forventer at slutte 2017 som nummer absolut et, og dermed som “danskernes foretrukne sportskanal”.
Når det er sagt, er sport en pænt eksklusiv ting.
Kanalen har således blot 2,2 procent af seerne i 2017.
Det er omvendt en fremgang på 30 procent siden året før, hvilket lyder af meget, og såmænd også er det.
Så meget at TV2 Sport nu er større end “alle de øvrige dedikerede sportskanaler tilsammen”, konkret TV3 Sport og tre Eurosport -kanaler.
Sportschef, Frederik Lauesen siger:
-2017 bliver et strålende år og endnu bedre end sidste år, hvor vi endda havde OL-rettigheder og eksklusive håndbold-slutrunder sammen med TV2s hovedkanal. Det er fantastisk at se TV2 Sport fortsætte sin opadgående kurve, som viser, at seere og brugere virkelig har taget kanalen til sig, starter han og fortsætter.
-Vi vil præsentere seere og brugere for stævner og sportsgrene, hvor de bedste danske sportsfolk deltager og ofte klarer sig godt. Tallene viser, at strategien for TV2 Sport virker, og resultaterne forbedres yderligere af, at vi har udviklet vores sportsdækning med stærke værter og eksperter, som seerne gerne vil være i selskab med, slutter Frederik Lauesen.
Blandt de sikre sportsgrene er således fortsat badminton, håndbold, cykling, WTA-tennis samt en række andre sportsgrene.
Og så er der måske også en smule held med i det hele.
TV2 Sport købte jo rettighederne til WTA-tennis mere eller mindre da Caroline Wozniacki begyndte at vinde i et væk.
Noget seerne godt kan lide at se på.
Og som de gjorde det i 2017.
-Ja, man skal også være heldig nogle gange - men det er et held, vi bevidst har opsøgt, understreger Frederik Lauesen.
Kanalen er dog ikke blot et hit hos seerne.
Den brede dækning af danske sportsfolk kan også opleves i kandidaterne til “Årets Sportsnavn 2017”.
Mere end halvdelen af de nominerede optræder således ofte på kanalen.
Resten er håndboldspillere, der enten kan opleves på netop TV2 Sport, eller alternativt på hovedkanalen.
Navne som Viktor Axelsen, Kamilla Rytter Juhl og Christinna Pedersen, Amalie Dideriksen og Jakob Fuglsang, Caroline Wozniacki, Pernille Blume, Emma Jørgensen, Lærke Berg Rasmussen og Christina Juhl Johansen samt hele kvindelandsholdet i fodbold, er blandt de nominerede som TV2 og TV2 Sport i den grad følger.
Noget der har kastet en masse fan film og andet af sig.
Her for eksempel en fra Ham der Claus i Århus, der også er kendt som The Company Film.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?