Forsiden > News > TV2 går native denne sommer

TV2 går native denne sommer

torsdag 2. juni 2016, af Tom Dissing

Sommeren er ved at være en en “TV2 only”, forstået på den måde at TV2 satser hårdt på at seerne vælger deres kanaler i stedet for andre.
Derfor er denne sommer også fyldt til kanten med nyheder, sport, aktualitet og en bunke nye - danske - programserier, som TV2 ved at deres seere elsker uanset vejret.
Som eksempel byder sommeren på “Millionær på bistand”, der handler om en tidligere millionær, der nu ingen penge har.
Formatet er reelt startet og har allerede vagt nok debat til at det kan fortsætte langt ind i juni måned.
Det er dog langt fra det eneste nye format TV2 byder på sommeren 2016.
Sommeren er nemlig blevet en tid hvor det er smart at “slås om kunderne”.
Så det gør TV2.
Og formularen er klar.
Mest muligt dansk.
Og gerne af den hyggelige slags.
Bedst af alt ser det ud til at TV2 har valgt at slå ( deres egen?) rekord for mængden af lokalt produceret indhold.
TV2 har naturligvis allerede målt på hvor meget de kommer til at sende.
Og med 73 procent af primetime som førstegangsudsendelser, er der vist ingen der kan kan være i tvivl.
TV2 vil vinde sommeren.
Blandt de mange førstegangsudsendelser, er naturligvis en del sport, nu hvor mange TV2 seere ynder EM-fodbold, OL i Rio, Tour de France, Le Mans og danske håndboldlandskampe.
Festen stopper dog ikke der.
Der er også plads til “en omfattende nyhedsdækning i form af “Go’ morgen Danmark” på hverdage og “Go’ aften Danmark”, der dog vælger at holde en smule ferie hen over sommeren.
Og så er der de her helt nye formater.
Tag som eksempel et nyt et af slagsen med Morten Spiegelhauer, der - for ikke at forvirre - hedder “Spiegelhauer i forbrugernes tjeneste”.
Faste seere vil vide at der naturligvis er tale om et forbrugermagasin, der nu er “tilbage i nye udgaver”.
Ellers er der “en række specialudgaver af “Størst”, hvor Peter Ingemann er taget til Rio sammen med Morten Ankerdal og Rasmus Tantholdt for at varme op til OL.
Programserierne “Healing - den sidste udvej” og “Millionær på bistand” er også en del af de tilbud en masse seere kan glæde sig til.
Kanalchef, Lotte Lindegaard forklarer:
-TV2s øgede samarbejde med TV2-regionerne har banet vej for en række dejlige programmer og programserier fra flere steder i landet, som vi viser hen over sommerugerne. Vi er allerede i gang med TV MidtVests “Fra drengerøv til farmand” om fire mænd, der forbereder sig til tilværelsen som familiefar, og TV2 Nords “Nordjyllands dårligste fodboldhold”, starter hun og fortsætter om de mange muligheder seerne har for at tilkøbe endnu mere TV2 via Play .
-Jeg er glad for, at vi hen over sommeren - sammen med en fænomenal og omfattende sportsdækning - kan tilbyde en række nye danske programmer på TV2 og TV2 Play, slutter hun.
Er det ikke nok, skulle der også være garanti for at komme til at se “På toppen i Thy” samt serien “En dag på godset”, der begge er baseret på optagelser fra regionerne som vises på TV2.
Det hele ender ud med at blive til over 73 procent nyt TV i primetime.
Er du til genudsendelser, fordi du har haft travlt, kan mange glæde sig til at se “Fantastiske fund”, “Mit Frankrig”, “Station 2” og - hvis du vil vide det - kommer der masser af nyt igen efter OL i Rio, konkret efter den 21. august.
Af andre genudsendelser kan nævnes “Beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed”, “Kurs mod fjerne kyster”, “Gutterne på kutterne”, “Loppe Deluxe”, “Størst”, “Klipfiskerne”, “Rundt på gulvet” og “Hvem vil være millionær?”.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?