Forsiden > News > TV2 løber fra DR1

TV2 løber fra DR1

Det handler om antal nyhedsudsendelser og minutter

torsdag 30. marts 2017, af Tom Dissing

Altinget har netop opgjort hvor timers nyheder TV2 og DR1 sender dagligt.
Og i det hele taget.
Og selv om at de fleste ikke burde blive overrasket, sender TV2s hovedkanal faktisk langt flere nyheder end DR1.
Årsagen er oplagt nok at de fortsat sender rigtigt mange nyhedsudsendelser, fordelt ud over hele døgnet, suppleret af et kanal - News - der jo netop producerer nyt 24/7.
TV2 nyhederne kan således opleves klokken 06:00, 12:00, 17:00, 18:00, 19:00 og 22:00.
Og da DR1 ikke rigtigt er stået op endnu før 17:50, fører TV2 kraftigt på point.
Forskellen er i følge en - (?) ikke offentliggjort public - service-redegørelse, for 2016 nu så udtalt at TV2s hovedkanal nu sender mere end tre gange så mange timers nyhedsudsendelser som DR1, hvilket begynder at ligne et problem for DR.
Forskellen mellem DR1 og TV2 er ydermere udviklet kraftigt de sidste par år, der på TV2 er steget med 44,9 procent siden 2014.
DR1 har til sammenligning skruet ned for nyhedernen lige siden 2011, og sender nu ( i 2016 ) blot 338 timers nyheder/nyhedsudsendelser, mod TV2s 1039 timer, årligt.
Mikkel Hertz, der er nyhedsdirektør på TV2, vurderer i den forbindelse at:
-Nyhederne er blevet en meget større del af TV2s indholdsunivers. Vi ved, at når vi lægger en nyhedsudsendelse på det rigtige tidspunkt, så fungerer den som en indgangsdør for nye seere. Det er stadig noget, seerne navigerer efter, slutter han.
DRs nyhedsdirektør Ulrik Haagerup, synes i den forbindelse fortsat at DR “prioriterer” nyhederne.
Og at det ikke er “nødvendigt at bringe nyhedsudsendelser på TV om formiddagen”, da “medievanerne har ændret sig”.
Han siger:
-Moderne mennesker mangler ikke nyheder på tv. Hvis man vil vide, hvad der er sket, er det første, man gør, ikke at lede efter et fjernsyn. I stedet griber man ned i lommen efter telefonen og bliver opdateret. Og det kan man gøre på dr.dk eller vores nyhedsapp, starter han og fortsætter.
-Der er ingen, der ser TV-Avisen for at vide, hvad der er sket. Det er for at vide, hvad der var det vigtige, og hvilken betydning det vil få. Og jeg kan bare konstatere, at TV-Avisen er populær i forhold til seertal, slutter han.
Dansk Folkeparti der lælnge har været fortaler for at DR skal “skæres med 25 procent”, har en medieordfører, der hedder Morten Marinus.
Han siger:
-Man kunne godt få den mistanke, at DR helst vil bruge DR1 til at være en underholdningskanal, mens de skubber det mere public service-rettede indhold over på DR2. Det, synes jeg selvfølgelig, er ærgerligt, hvis det er det, der er bevæggrunden, starter han og fortsætter.
-DR1 er hovedkanalen og DRs stærkeste brand med flest seere. Så det burde være DR1, der havde hovedvægten på nyhedssiden, i stedet for at der altid skal henvises til DR2, slutter han mens han glæder sig over at TV2 har øget mængden af nyheder på deres hovedkanal.
Medieprofessor Frands Mortensen er dog ikke overrasket over den udvikling.
Han vurderer at TV2 jo netop har konstrueret deres nyhedsredaktion sådan at de “skal” producere mange nyheder hele tiden.
Ellers kan de jo ikke få seerne over på deres News kanal, som eksempel.
Han siger:
-Da man under Anders Fogh Rasmussen første gang overvejede at privatisere TV2, var politikernes absolutte krav, at nyhederne skulle stå meget stærkt. Siden har TV2 som selvstændig organisation produceret nyheder, mens næsten alt andet er hentet udefra. Så hver gang, de har villet vokse, måtte de gøre det på nyhedsgenren, starter Frands Mortensen i Altinget og fortsætter.
-TV2 har i dag den fordel, fordi News er med til at finansiere antallet af ansatte nyhedsjournalister og værter. Hovedkanalen kan trække på en stærkt bemandet redaktion, fordi de hjælper hinanden på kryds og tværs, slutter han næsten.
Medieprofessoren når nemlig lige at understrege:
-Hvis politikerne vil have, at DR skal være stærkere på nyhedsområdet, bliver de nødt til at sikre, at der er penge til det. Lige nu har DR ikke mulighed for at konkurrere med TV2 på nyhedsfronten, slutter han.


Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?