Forsiden > News > TV2 løber med X Factor

TV2 løber med X Factor

Et spark i bollerne til DR

fredag 22. december 2017, af Tom Dissing

DR der ellers prøver så godt de kan, har en udfordring.
Politikerne ser ud til at synes at de er “alt for kommercielle”, og fylder “alt for meget” i forhold til de ( andre ?) kommercielle aktører.
Selv TV2 synes indimellem at have haft den samme holdning, nemlig at DR er alt for kommercielle og at DR ikke behøves sende formater der storhitter blandt seerne.
Det er noget de kommercielle skal gøre.
Det har DR så prøvet at gøre noget ved, ved at love at de ikke længere vil sende “X Factor”, og i stedet overlade den slags underholdnings programmer til de kommercielle TV aktører.
Altså dem der ikke har PBS forpligtigelser, der typisk sender under en anden lovgivning i udlandet.
Derfor er det nærmest morsomt at TV2 her til morgen kan meddele at de har overtager formatet, og begynder at sende “X Factor” der har levet i 11 år på DR.
Dermed ser det altså ud til at politikerne, der mener at “X Factor” ikke er “PBS TV”, nu ender som “PBS TV” på en PBS underlagt TV station, der sikkert håber på at de kan komme til at afbryde formatet med “relevante reklamer”, når de sender det, fra engang i 2019.
Producent er fortsat Blu ganske som det er Freemantle Media der har rettighederne.
Kanalchef, Lotte Lindegaard, siger:
-Vi glæder os til at kaste os over “X Factor” med friske kræfter. “X Factor” er Danmarks største underholdningsformat, som i dén grad samler danskerne, og på den måde passer det rigtig godt ind i vores i forvejen stærke underholdningsportefølje. Det ligger smukt i forlængelse af TV 2s fokus på at engagere danskerne og på alt det, vi deler, starter hun og fortsætter.
-TV2 vil gerne samle danskerne om fælles oplevelser, og dansk kvalitetsindhold er rygraden i vores tilgang. Det omfatter i dén grad også de store underholdningsformater, der bringer folk sammen på tværs af aldersgrupper og geografi. Også derfor giver det god mening for TV2 at sende “X Factor”, der føjer sig fint til “Vild med dans”, “Voice Junior” og “Danmark har talent”, slutter hun.
Blu er sjovt nok også glade.
Det må jo være en pæn heftig del af deres omsætning der er reddet her.
Anne Brostrøm, adm. direktør for Blu siger:
-Det har været en udsøgt fornøjelse for Blu at producere “X Factor”, siden det kom til Danmark. Det er et enestående program, som mere end noget andet tv-format formår at røre og begejstre. Vi glæder os derfor utroligt meget over, at TV2 har valgt at fortsætte successen og sikre, at danskerne ikke skal undvære “X Factor” i fremtiden, slutter hun.
Lotte Lindegaard glæder sig uanset til en fremtid med dette format på TV2:
-Vi vurderer klart, at vi kan lave “X Factor”, så det har vitalitet til mange sæsoner endnu. Vi skal selvfølgelig finde vores måde at gøre det på. Dét - og alle detaljer omkring dommere og vært etc. - går vi nu i gang med at se på. I mellemtiden skal DR naturligvis lige sende deres sidste sæson, slutter hun.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?