Forsiden > News > TV2 nomineret til FUJs graverpris

TV2 nomineret til FUJs graverpris

Det handler om undersøgende journalistik

onsdag 9. november 2016, af Tom Dissing

TV2, der her på det sidste har været rigtigt dygtige til at grave, kan idag konstatere at de er nomineret til FUJ’s såkaldte Graverpris, der er hovedprisen, for deres “Moskeerne bag sløret”.
Intet er dog sikkert endnu da, der er flere nominerede ganske som at prisen først uddeles den 20. november.
Og så er der jo også lige de andre nominerede.
Fagbladet 3F er nomineret for deres “Dødsulykker.dk”, mens DR Nyheder er nomineret for “Vindeventyrets bagside”. Slutteligt er Berlingske nomineret for “Kvælstofsagen”.
Foreningen for Undersøgende Journalistik, der er hvad FUJ står for, kigger hvert år på “undersøgende journalistik i danske medier”, og giver hvert år priser til de historier der graver lidt dybere.
Sidste år var det også TV2 der vandt.
Den gang med “Operation X: Den store job-fidus”, der løb med FUJ-prisen, i den såkaldte “tv-kategori”.
Thomas Breinholt, der er programchef siger:
-Jeg er super stolt af nomineringerne. Vi vandt FUJ-prisen sidste år, og jeg ser det som et skulderklap til vores store fokus på undersøgende journalistik og vores ønske om at være førende på dokumentarområdet i Danmark og sætte dagsorden med vores programmer, slutter han.
TV2 er ydermere indstillet til to andre priser.
Den ene, kunne tilfalde “Victors hellige krig”, der er nomineret til FUJ’s formidlingspris.
Her følges en 21-årige selvmordsbomber fra Aarhus, gennem “de personer, der var tættest på Victor Kristensen, herunder hans mor og kilder i det islamistiske miljø i Aarhus”.
Produktionen er lavet i “samarbejde” med Islamisk Stat, da det er dem der har optaget hovedrollens selvmord.
Slutteligt er TV2 nomineret for “Problemerne med politiets evaluering under terrorangrebet”, der er instillet til FUJ’s metodepris.
Her kigger TV2 på “terrorangrebet på Krudttønden og Synagogen der skabte danmarkshistorie”.
Fokus er på politiet og deres “evaluering af forløbet”, hvor politiet “konkluderede, at politiet overordnet havde gjort et godt stykke arbejde”, og at der nu ”skulle kigges fremad”.
Problemet er blot at politiet ikke var ”velforberedte og velorganiserede”.
Her listen over alle nominerede, som den fremgår på FUJs site her
FUJ’s Graverpris (hovedprisen)
Morten Halskov, Asger Havstein Eriksen og Asger Westh: Dødsulykker.dk / Fagbladet 3F
Martin Kjær Jensen og Irene Thyrri: Moskeerne bag sløret / Dokumentarkompagniet og TV 2
Astrid Fischer, Laura Marie Sørensen, Line Gertsen, Maiken Steen Frederiksen og Mathias Friis: Vindeventyrets bagside / DR Nyheder
Michael Lund, Chris Kjær Jessen, Lars Nørgaard Pedersen, Eva Jung og Henrik Jensen: Kvælstofsagen / Berlingske
FUJ’s formidlingspris
Peter Vesterlund og Kaare Gotfredsen: Victors Hellige Krig / TV 2
Jakob Sheikh, Tim Hinman og Krister Moltzen: Historien om Lukas /Politiken og Third Ear
Line Vaaben: Drab i familien / Dagbladet Information
FUJ’s metodepris
Emil Ellesøe Ditzel: Problemerne med politiets evaluering under terrorangrebet / TV 2
Bo Elkjær, Troels Kingo, Søren Larsen, Mathias Friis, Morten Frandsen, Thomas Svaneborg, Rasmus Bøttcher, Mads Nillsion og Dorthe Vest Andersen: Momssvindel / DR
Lasse Skou Andersen: Overvågning: Made in Denmark / Dagbladet Information
FUJ’s aktualitetspris
Ingen nominerede i år.
FUJ forklarer at det er første gang de vælger at være såkaldt “platformsneutrale”, hvilket betyder at de ikke længere forholder sig til på hvilket medie den enkelte historie er udkommet.
Det handler med andre ord kun om historien.
I den forbindelse er “Overvågning: Made in Denmark” flyttet fra “graver-kategorien” til “metode-kategorien”
“Drab i familien” er flyttet fra “graver-kategorien” til “formidlingskategorien”.
Slutteligt er “Dødsulykker.dk” flyttet fra “metodekategorien” til “graverkategorien”.
Juryen er:
Formand Pierre Collignon, Jyllands-Postens forhenværende chefredaktør.
Sabine Matz, redaktør i DR’s undersøgende og tværgående gruppe.
Brigitte Alfter, redaktør på journalismfund.eu
Kasper Krogh, Berlingskes indlandsredaktør
Anne Skjerning, undersøgende freelancejournalist
Tom Heinemann, dokumentarist
Anton Geist, indlandsredaktør på Information
Valeria Helander fra svenske SVT.
Vinderne kåres 20. november

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?