Forsiden > News > TV2 på vej med en seriøs business kanal

TV2 på vej med en seriøs business kanal

onsdag 11. maj 2016, af Tom Dissing

TV2 vælger at gå direkte efter “ulvene“ og “hajerne” og de mindste lige så seje business kvinder, med deres nye kanal TV2 Business, der bliver en ren digital kanal, der dermed udelukkende er tiltænkt et digitalt liv.
Og uden at være lige så positiv som TV2, er et intet mindre end genialt.
Kanalen er - naturligvis - tænkt som en professionel og gennemtænkt kanal, der - i den grad - er til for målgruppen.
Og nu hvor målgruppen hungrer efter netop en business kanal, er der vist ingen tvivl om at landets forretningsfolk, og den del af befolkningen der mener at den eneste måde landet kommer videre på, er ved at “tjene nogle penge”, får en kanal der - potentielt - kan lige det de har behov for.
Om kanalen så bliver en succes, finder vi først ud af den 17. maj, hvor kanalen går i luften - lige deromkring hvor de fleste forretnings folk kommer hjem fra morgenløbet, klokken 06.00, hvorfor de kan nyde en Cortado og deres sikkert udemærkede udsigt med TV2 Business.
Der må dog formodes også at blive plads til hvordan den lille erhvervsdrivende klarer sig. Krisen kradser jo stadigvæk nogle steder.
Digital direktør, Anders Blauenfeldt, siger:
-Vi har skabt et nyt, innovativt produkt, der ikke er set før i Danmark. Det er et digital first and only-produkt, der er bygget udelukkende til de digitale platforme, og som man derfor som udgangspunkt ikke tilgår på samme måde som vores øvrige kanaler, starter han og fortsætter:
-Det nye produkt giver danskerne mulighed for at tage ikke kun vores nye digitale kanal TV2 Business, men også TV2 News, med på farten over hele verden, og formatet lægger op til, at den travle bruger kan se vores stærke nyhedsindhold både live og on demand – lige hvor og hvornår, det passer. Produktet er dermed et godt svar på den ændrede medievirkelighed og helt i tråd med den digitale transformation, TV2 er i fuld gang med, slutter han.
Nyhedschef Jacob Nybroe supplerer:
-TV2 Business er til alle os, der ikke kan nøjes med de daglige business-updates på TV2 News, og er digitalt kræs for dem, som gennem hele døgnet gerne vil have adgang til den nyeste indsigt i strategi, ledelse, økonomi og businesstrends. Vi løfter erhvervsdækningen i Danmark med et stærkt digitalt produkt, og vores ambition er, at TV2 Business får samme betydning for erhvervslivet og de erhvervsinteresserede, som TV2 News har for Christiansborg og dem, der følger med i dansk politik. Det vil vi med konstruktiv og kritisk business-journalistisk, der blandt andet sætter fokus på innovation, iværksætteri og disruption og perspektiverer nyhederne med stærke businessværter, toneangivende beslutningstagere og eksperter, slutter han.
TV2 ser ud til have forestillet sig at forretningsfolket i forvejen henter deres nyheder på TV2 News, hvorfor TV2 Business bliver “bundlet” med netop TV2 News.
Sammenlagt kommer de to kanaler til at koste 470,50 ex. moms om året med 12 måneders såkaldt ”binding”, hvilket kan undre, da det jo ikke ligefrem er mange procent folk der blot køber pakken på månedsbasis.
På månedsbasis er TV2 nemlig parat til at sælge kanalerne til iPhone, iPad, Chromecast og AirPlay brugere, for bare 49 kroner, hvilket kombineret med at den første måned er gratis, ser ud til at være billigere end deres “12 måneders binding” tilbud.
TV2 Play folket, der har købt “Hele Pakken” ( det er et produkt) får adgang til nyheden gratis.
Blandt de værter kunderne kan se frem til er Katja Damkier, Pernille Enggaard, Vibeke Daell Bjerrum, Joachim Claushøj Bindslev, Simon Richard Nielsen, Ole Krohn, Svenning Dalgaard.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?