Forsiden > News > TV2 satser hårdt med mere cykling

TV2 satser hårdt med mere cykling

fredag 29. april 2016, af Tom Dissing

Seere der bare ikke kan få nok cykling i deres TV, går en fin fremtid i møde.
TV2 har netop investeret i EM i cykling frem til 2021, hvilket bliver til en del, supplerende alle de andre løb TV2 dækker.
Løb som de nationale mesterskaber og verdensmesterskaberne er allerede en del af TV2 Sport.
Nu kommer der ydermere “De europæiske mesterskaber i cykling”, der reelt er en nyskabelse, da løbet - mere eller mindre - er etableret til ære for broadcastere der mente at der var alt for lidt cyckling på TV.
Og nu hvor TV2 har suppleret op med at investere i rettighederne til - EM-cykling - på bane, BMX, mountainbike og cykelcross, bliver det til en del timers TV, i et herligt samarbejde med den europæiske cykelunion og EBU fra 2016 til og med 2021.
Sportschef, Frederik Lauesen siger:
-Top-cykling hører hjemme på TV2s kanaler, og når en stor nyskabelse som EM etableres, er vi med. EM-cykling styrker vores portefølje af meget stærke cykelrettigheder, starter han og fortsætter.
-Europa er det absolut vigtigste kontinent for international cykelsport, og EM-cykelkonkurrencerne kan være med til at videreudvikle europæisk cykling. Det glæder vi og vores dedikerede cykelkommentatorer os til at dække - til gavn for de mange seere og brugere på TV2s tv-kanaler og på TV2s digitale platforme, slutter han.
De mange timers cykel TV, forhindrer naturligvis ikke TV2 i også at sende Tour de France, Giro d’Italia og La Vuelta a España og mere.
Uanset dette garanterer indkøbet af de mange nye afarter af cykelsport, at 2016 bliver et rigtigt “rekord-cykelår”, for TV2 der burde slå alle grænser for mængden af transmitteret cykelsport.
TV2 har ydermere købt rettighederne til VM i cykling frem til 2024, hvilket burde betyde at alle de andre cykelsports begivenheder også forbliver en del af TV2 de næste mange år.
TV2 Sport har i den forbindelse allerede taget hul på en fremtid med cykel TV.
Kanalen var således sidste fredag den tredje mest sete kanal efter DR1 og TV2, på det tidspukt hvor den sendte fjerde og sidste etape af Giro del Trentino.
Noget den også var da kanalen sendte Amstel Gold Race.
EM-cykling er som pointeret flere afarter af cykelsport.
Blandt dem TV2 selv fremhæver er EM på landevej i Nice fra den 14.-18. september, EM på bane den 19.-23. oktober og endelig EM i BMX i juli.
Og så må seerne jo ikke glemme VM, hvorfra TV2 blandt andet sender “landevejsrytternes første styrkeprøve efter OL i Rio i august”.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?