Forsiden > News > TV3 og TV3 Puls ud til lidt flere

TV3 og TV3 Puls ud til lidt flere

fredag 26. juni 2015, af Tom Dissing

Størrelsen Waoo! og Viasat har netop givet hinanden hånden på at deres kunder nu kan se lidt mere TV3.
Konkret TV3 og TV3 Puls, der her fra den 1. juli bliver en integreret del af TV oplevelsen hos Waoo! kunder.
Aftalen der betyder at hele 80.000 flere husstande nu kan se med, eller op imod 300.000 nye seere der nu kan hygge igennem med de to kanaler der blandt meget andet tilbyder “MasterChef” og “Robinson Ekspeditionen”, som det fremgår af pressematerialet.
Adm. direktør i MTG Danmark, Kim Poder siger:
-Vi er optaget af, at alle skal have adgang til vores tv-kanaler. Det er vigtigt for danskerne og for vores samarbejdspartnere, herunder også TV-annoncører. Vi er rigtig glade for den nye aftale med Waoo!, idet den gør det muligt for yderligere 80.000 husstande at se vores kanaler med blandt andet MasterChef og Robinson Ekspeditionen i knivskarp kvalitet på fibernettet. Aftalen er ikke kun en god nyhed for vores seere, men den er også er kommercielt interessant for annoncører, da de kommer i kontakt med 80.000 nye, købestærke husstande, idet MTGtv’s samlede kanaludbud på 8 tv-kanaler nu kan ses af mere end 90% af alle danskere,slutter han.
Kunder hos Waoo! der kan se med, er dem der i forvejen betaler for pakkerne “Lille”, “Favorit” og “Stor”.
Er du til Viasats premium TV-pakker, kan du roligt slappe af.
De vil fortsat være til at finde på fibernettet.
TV3s kanaler opnår med de mange nye seere at komme op på henholdsvis 82,2 procent (TV3) og 66,7 procent (TV3 Puls) af landets husstande.
Måles der på alle deres kanaler, er den samlede penetration på noget der ligner 90 procent af MTGTV kanaler.
Waoo! selv har omkring 275.000 kunder i Midtjylland, Nordjylland, på Fyn, Sjælland og snart også på Bornholm.
Som det fremgår af presseomtalen er “den typiske kunde den klassiske kernefamilie med to voksne og børn, som bor i privat bolig”.
Vi har fundet et klip fra en af TV3s nyere produktioner.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?