Forsiden > News > Tjek dit modersmærke

Tjek dit modersmærke

onsdag 14. oktober 2015, af Tom Dissing

Årets faste begivenhed, “cancer ugen på TV2”, er tilbage.
Konkret er det i næste uge at det meste af hovedkanalen og en række af programmerne overgår til at blive en slags AFP størrelse, hvor kendte formater som “Hvem vil være millionær”, “Go’ morgen Danmark” og de otte regionale TV kanaler overdrager dele af programfladen til Kræftens Bekæmpelse.
De mange års gentagelse ser ud til at betyde at aftalen fortsat er lukrativ for alle parter.
Så meget at der bliver tyvstartet i år, her på søndag med “ti blomsterstafetter”, der starter fra de otte TV2 regioner og fra ”Hvem vil være millionær” og “Go’ morgen Danmark” ( vi gætter på fra deres studier.
Overskriften er også denne gang “Del Håbet – verdens længste blomsterstafet”, hvor det er planen at over 3.000 mennesker sender “ti blomsterstafetter fra hånd til hånd” samtidig med at de indsamler penge.
Sidste år nåede de 250.000 kroner der strøg videre til Knæk Cancer arrangementet.
I bedste TV2 stil er det hele betalt af en sponsor, der i dette tilfælde er HTH Køkkener, der betaler 15 kroner hver gang “stafetterne deles”.
Jannick Blaksmark, der er kreativ konceptudvikler hos TV2 Marketing siger i den forbindelse:
-At være vidne til den varme, kærlighed og kreativitet, som danskerne viste, da de sidste år delte de ti Knæk Cancer-stafetter rundt i landet, var en fantastisk oplevelse. Når vi igen i år slipper stafetterne løs, håber vi at give endnu flere danskere mulighed for at tage del i oplevelsen og dermed samle endnu flere penge ind til folkesagen Knæk Cancer, starter han og fortsætter.
-Stafetterne rejste sidste år - med hjælp fra TV2 regionerne og danskerne - en distance, der svarer til afstanden mellem London og Beijing og besøgte hele landet fra det østligste Bornholm til det nordligste Jylland. Vi håber, at danskerne igen i år vil stå sammen og hjælpe Knæk Cancer-stafetterne ud af fjernsynet og videre på en fantastisk rejse gennem land og by, slutter han.
Hvis du ikke allerede kender konceptet bliver det hele fulgt op med de nu kendte “twofies”, hvor den der giver og den der modtager stafetten er på et billede sammen.
Disse bliver alle lagt op på knækcancer.tv2.dk, så alle kan se hvem der nu har overdraget stafettern og til hvem.
Det hele ender som det plejer på næste lørdag, den 24. oktober, hvor blomsterstafetterne indsamles, hvorefter “udbyttet gøres op”.
TV2 lover at de også vil kigge på “..Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, oplysning, forebyggelse og med det arbejde der udføres så livskvaliteten for kræftpatienter og deres pårørende kan øges…”.
Er du en af dem der har et blødende modersmærke, eller er du i tvivl om du har Cancer, kigger “Knæk Cancer-bussen” forbi Hjørring, Holstebro, Esbjerg, Faaborg og Nykøbing Falster i næste uge.
Der kan alle få et sundhedstjek af deres krop, samtidig med at de lærer om forebyggelse af kræft.
_
Er du mere til at deltage i “lys-event” eller har du lyst til at tale med en rådgiver, er det også muligt.
Og så er det naturligvis muligt at blive medlem af Kræftens Bekæmpelse mens du bliver tjekket.
Måske det ligefrem er en forudsætning.
Det finder du ud af henne i bussen.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?