Forsiden > News > YouSee vil have streamere i pakken

YouSee vil have streamere i pakken

Amazon dropper cable TV i USA

fredag 17. november 2017, af Tom Dissing

Her i landet oplever specielt distributørerne et endog heftigt pres, for tiden.
Stadig flere kunder dropper nemlig de dyre TV pakker i flokke der er større end godt er. ( YouSee taber omkring 100K kabel TV kunder om året, red. )
Og selv om at det ikke kan overraske, har distributørerne heldigvis allerede udtænkt deres næste træk, der handler om at inddrage streamerne ( udbydere og brugere ) i “kabel TVs” pakker, så forbrugerne nu kan få begge dele samme sted.
Bedst af alt, er dette kun muligt på en af distributørernes “loyalitets platforme”, altså deres TV bokse, der både hæver omsætningen, og sørger for at kunderne bliver i butikken, nu hvor de har betalt for hardwaren.
Sidste nyt på den front, er som bekendt YouSees nyeste “brand“, der inkluderer en række positive detaljer som streams og valgfrie TV kanaler, suppleret med en prioritering af eksisterende kunder.
Som Carsten Elmose, marketingdirektør i YouSee kunne forklarede først i november:
-YouSee-kunder kan få mere end valgfrie tv-kanaler, bredbånd med høj hastighed og fri tale på mobilen. I dag skal der nemlig mere til, hvis man skal have mest muligt ud af alle de digitale muligheder og det store udvalg af underholdning, starter han og fortsætter.
-Vi ønsker at hjælpe vores kunder med at skabe rammerne for det bedste digitale liv og den fedeste underholdningsoplevelse. Blandt andet ved at samle al underholdning ét sted, ved at give adgang til streamingtjenester og lejefilm direkte på TVet, ved at give Danmarks bedste mobilnetværk, en online sikkerhedspakke og millioner af musiknumre samlet i vores musik-app. Alt det vil vi nu arbejde strategisk med at fortælle vores kunder, sluttede han om selve tiltaget.
Rent “brandwise” fortæller han:
-Vi er ikke interesserede i at skabe et kreativt univers langt fra kundernes hverdag. Vi vil fokusere på det særlige ved YouSee og sætte fokus på de ting, som vi kan tale med kunderne om. Her er underholdning essentielt, da det er noget både vi og kunderne brænder for. I det nye univers er, hvad du ser, også det du får. Vi bruger billeder fra vores indholdsunivers i banners og printannoncer, og det fleksible univers giver os mulighed for at målrette vores budskaber meget præcist. Nogle er mest til Wonder Woman, andre mere til Minions, og det tager vi selvfølgelig hensyn til, slutter han.
Desværre har streamerne allerede genemskuet dette tiltag.
I hvertfald i USA.
Her har Amazon nemlig netop trukket sig fra deres “kabel TV” aftaler.
Denne streamer, var ellers - muligvis - på vej ind i flere samarbejder, hvor “distributører” - også - ville kunne tilbyde Amazon Prime som stream, suppleret/modregnet med at Amazon kunne streame en række TV kanaler, på deres egen - online - platform.
Desværre ser det nu ud til at Amazon besluttede sig for at det er en dårlig ( potentiel dårlig ) forretning at integrere broadcastere i deres produkter.
Medvirkende er ikke overraskende at netop broadcastere ikke har været friske på at sælge deres TV kanaler “la carte”, altså en kanal af gangen.
Ganske som her i landet hvor det reelt er umuligt at “købe” en enkelt TV2 kanal eller en enkelt DR kanal.
Forventningen er at denne udvikling kommer til Europa snart, hvor de lokale distributører - indtil videre - “kun” er nået til at integrere streamerne i deres “platforme”, typisk på TV bokse, der kombinerer “kabel TV” og bredbånd, så den enkelte husstand både kan se streams og flow TV, på samme “boks”.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?