Forsiden > Ny teknik > Zacutos studie samtale om et Panasonic GH4

Zacutos studie samtale om et Panasonic GH4

fredag 21. marts 2014, af Tom Dissing

Det er ganske morsomt at se hvor velforberedt Panasonic manden Matt Frazer, er i forhold til de totalt nørdede spørgsmål han får om det - stadig ikke eksisterende - Panasonic Lumix GH4.
Detaljen er - omvendt - som altid i de sjove Zacutos studie samtaler, at det handler om dybt nørdede ting, der kan en del mere end de fleste gik og troede.
Og sådan er det også med det kommende GH4, der forresten ser ud til at kunne endnu mere end selv velinformerede gik og troede.
Som eksempel, starter det kommende G4 med at kunne levere 4K i 10-bit, fra den On-Board HDMI Port, der er på kameraet.
Det betyder reelt at den underlige kasse i bunden - “the YAGH interface” - kan spares væk, eller indkøbes på et senere tidspunkt, hvis du kan nøjes med HDMI.
Det er omvendt også den eneste helt nye nyhed der er kommet om kameraet der stadig har specs der burde få de fleste til at græde af glæde.
Det er nemlig fortsat tale om et 16.05 MP Digital Live MOS sensor kamera, der kan lave fine stills i JPEG eller RAW, og endnu heldigere 4K 4096×2160 video @ 24p.
Mount er fortsat et micro four thirds mount, hvilket gør det billigt at komme i nærheden af hæderligt glas.
Der har dog sneget sig en smule vrøvl ind i diskussionen af dette kamera.
Herunder hvilket kvalitet der kommer ud af den lille. ( kan optages i, red.)
Og nu er det så endeligt bekræfet.
Der kommer 10-bit 4:2:2 ud af HDMI stikket når der arbejdes i 4K og 10-bit 4:2:2.
1080p fra selvsamme HDMI port, når der skal optages - eksternt - i 1080p findes også i 10-bit 4:2:2.
Internt optages der i 8-bit 4:2:0 på SD kort.
Som du sikkert ved det, findes der ikke rigtigt nogle 4K HDMI optagere.
Rygterne vil dog vide at blandt andet Convergent Design vil opdatere deres ellers helt nye Odyssey 7Q, så den kan optage 4K i 10-bit.
Tilkøbs-boksen under kameraet der også er kendt som “the YAGH interface”, tilbyder 4K over 3G-SDI out, hvilket jo også fungerer med både Odyssey 7Q eller AJA Ki Pro Quad.
En af de stærke fordele ved GH4eren i forhold til GH3eren skulle være at rolling shutter er blevet meget bedre.
Ganske som DR, eller dynamic range også skulle være blevet langt bedre.
Rygter vil i den forbindelse vide at der er 11-12 blænders dynamik i billederne, i hvad der kunne kaldes for en “standard color profile”, men som kunne vise sig at være i et “specielt log/CineGamma mode”.
Native ISO skulle på noget der ligner 800, hvilket - burde betyde - at kameraet rent dynamisk kan håndtere lys fra F1,0 til F32 i samme beskæring, for nu blot at give et billede på hvor meget 11-12 blænder er.
Alt sammen noget der bliver forklaret i den her Zacuto samtale, hvor der er bunker af breakers, fuld af ømme øjeblikke med deres produkter.
Kan du overleve dem, er der masser af interessant information om det kommende GH4, der skulle ende på hylderne i næste måned.

First Look at the Panasonic Lumix GH4 with Zacuto from Zacuto on Vimeo.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?