Forsiden > News > Zulu Awards på Oslobåden

Zulu Awards på Oslobåden

Glæd dig til Suspekt, Gulddreng og Medina

mandag 9. januar 2017, af Tom Dissing

Folk der ikke har prøvet at være til en af de kendte fester på Oslobåden, har virkeligt noget at se frem til.
Nu vælger Zulu nemlig også at placere deres Zulu Award show på denne båd, der allerede er et stort show, da der ikke er meget andet at lave end at drikke eller sove, for dem der bruger de mange timer på at sejle til Norge, fordi det er billigere.
Artisterne og de mange andre der optræder har dog på ingen måde lyst til at bruge de mange timer op til Norge, og potentielt tilbage, hvorfor selve showet bliver afholdt mens båden ligger i havn, hvorefter man kunne forestille sig at dem der har lyst til fest, kan tage med til Norge, mens alle andre forlader skibet.
Det fremgår dog ikke af pressematerialet om der overhovedet er en fest efter selve showet er blevet optaget.
Sikkert er det dog at “Zulu overtager DFDS båd til Oslo og holder fest”, som der står i pressematerialet.
Selve showet der bliver afholdt torsdag 2. februar kommer uanset til at forløbe på hele “tre dæk” på Oslobåden, hvor en række - intil videre - ukendte artister kæmper om at vinde de 12 Zulu-statuetter.
Zulu-redaktør Asger Schønheyder, siger:
-Vi på Zulu har total optur over at skulle afholde Zulu Awards på Oslobåden i år, og at DFDS også var med på idéen og havde lyst til at stille deres dejlige båd til rådighed, det er bare endnu bedre. Nu skal vi lige have styr på styrbord og bagbord, men når vi har det, så bliver Zulu Awards forhåbentlig alt det, som man elsker showet for - brækket i tusind stykker og fordelt rundt på båden. Det er et kæmpe eksperiment, som vi glæder os helt sygt meget til, slutter han.
Og det må man formode at seerne også kan.
Suspekt, Gulddreng og Medina kigger nemlig forbi, med Ruben Søltoft som vært.
Skulle der fortsat være enkelte der ikke kender Ruben, medvirkede han i “Sjit Happens”, hvilket har givet ham mod på at være vært i “Zulu Award showet”.
Han siger:
-Jeg glæder mig vildt meget til det hele! Jeg glæder mig faktisk så meget, at mine ører er ved at falde af. Transport til Oslo. Og færge-buffet. Lækkert! Og nu også Skam-safari. Hvem skal med på Hartvig Nissens og lede efter Even? Det bliver også fedt, at jeg nu kan trække alle mine tidligere ture på Oslobåden fra. Det har pludselig været research, slutter han.
Det er som pointeret ukendt hvem der er nominerede og for hvad, frem til tirsdag den 10. januar, hvor de nominerede offentliggøres på zuluawards.dk.
Som vi forstår det kan interesserede så stemme frem til og under hele showet, når det bliver sendt på TV, hvorefter de nominerede og - vel sagtens - vinderne er fundet. ( konkret frem til den 2. februar )
Selve “Zulu Awards 2017” bliver sendt den 5. februar.
Som pointeret bliver det hele produceret mens skibet ligger i havn. Vi ved ikke om festen fortsætter hele vejen til Norge.

Meddelelse eller kommentar?

Forum Kun for abonnenter (bidragydere skal oplyse e-mail-adresse, før de kan indsende bidrag)

Før du kan deltage i dette forum, skal du tilmelde dig. Indtast venligst nedenfor de personlige adgangsoplysninger, du har fået tilsendt. Hvis du ikke allerede har tilmeldt dig, skal du gøre det. tilmeld dig først.

Connexiontilmeldingglemt adgangskode?